Politiassistent og dyrepasser: Jeg har fravalgt børn for mine hunde

Politiassistent og dyrepasser: Jeg har fravalgt børn for mine hunde
Bettine Nordsejl og Snorri, som er 12 år gammel og den ældste i flokken. Foto: Anette Vestergaard
DAGENS NAVN | 20. JAN • 05:30
DAGENS NAVN | 20. JAN • 05:30

Mødet med en islandsk fårehund gav Bettine Nordsejls liv en helt ny retning. I dag går det meste af hendes tid med at træne hunde, og flokken derhjemme er nu oppe på syv.


Hvor kommer du fra?

– Jeg er født og opvokset i Svendborg. Og så flyttede jeg til København i 1992 og tog en uddannelse som politimand. Og det bragte mig videre til Bornholm i 2006.

Hvorfor Bornholm?

– Jeg var lidt træt af Storkøbenhavn, jeg boede i Nordsjælland og arbejdede på Frederiksberg. Jeg var træt af trafikken og de mange mennesker. Der skulle ske noget andet, så jeg spurgte, om jeg ikke måtte komme til Bornholm, og det måtte jeg godt. Og jeg er blevet rigtig glad for at være på Bornholm. Jeg stoppede i politiet for fire år siden, fordi der skulle ske noget nyt.

Jeg besøger dig jo i dag, fordi du er hundetræner og har åbnet et stort aktivitetsrum for hunde, Hundehuzet, på Gamlevældevej i Østerlars. Så jeg er da lidt nysgerrig efter at høre, om du havde hunde med til Bornholm?

– Ja, jeg havde to hunde med.

Hvordan blev du hundemenneske?

– Jeg havde på et tidspunkt en kæreste, som syntes vi skulle have en pyrenéer. Det er en kæmpestor hund. En newfoundlænder, bare hvid. Den blev suppleret med en dansk spids, og da jeg så mistede den i 2001 skulle jeg have en hund igen, og det blev en islandsk fårehund. Han hed Emil, og han fik en enormt stor betydning for mit liv.

– Han lærte mig glæden ved at 'gå til hund'. Jeg kom i kløerne på en hundetræner, som gjorde det interessant, jeg lærte noget om hundesprog, og det skulle Emil lære mig. Så vores rejse startede sammen der. Jeg har valgt ikke at få børn. Men mine hunde har samme betydning for mig, som børn har for deres forældre.

Hvad lærte du ellers af Emil?

– Emil er årsag til alt det, jeg laver i dag. Han er årsag til, at jeg har Snorri her, og til, at vi to sidder her i Hundehuzet. Han fik mig simpelthen til at se på verden på en helt ny måde. Gennem vores samarbejde, og de ting vi oplevede sammen, fik han mig til at indse, at det der med hund, det var det eneste rigtige for mig. Og en var ikke nok. Emil var også årsag til, at jeg blev hundetræner og mentalbeskriver.

– Mentalbeskriver er en uddannelse i Dansk Kennelcenter, hvor man ser på hundens adfærd i bestemte situationer. Man bruger det blandt andet i avlsarbejde, med henblik på at finde den bedste avlsmakker. Efterfølgende blev jeg opdrætter, så jeg har også lavet et par kuld hvalpe. Nogle af dem blev hængende, så i dag har jeg syv islandske fårehunde. Og Snorri her er den ældste. Han er 12 år og er min bedste ven i hele verden.

Hvad gør man, hvis man får en hund, der ikke trives eller som måske ligefrem går til angreb på andre?

– Først og fremmest skal man se på sig selv. Hvad har man af kompetencer, og hvad har man af omgivelser. Man skal vælge en hund, der passer til en. Det er vigtigt. For hvis man anskaffer sig en hund, man ikke kan håndtere, eller hvor man ikke kan honorere dens behov for aktivitet, så får man en hund som mistrives. Nogle splitter alt ad, andre har det svært i deres omgivelser og bliver udadreagerende og går måske ligefrem til angreb. Og det må bare ikke ske. Der følger et meget stort ansvar med, og det skal man kunne løfte.

Får du mange henvendelser om hunde?

– Jeg er tilknyttet Dansk Kennelklub her på Bornholm, hvor jeg sidder i bestyrelsen som kredsformand, og så er jeg hundetræner. Jeg sætter meget stor pris på at undervise og kan rigtig godt lide at have hvalpehold og være med i den proces med at give hund og hundefører en god start sammen. Det er sjovt og enormt berigende.

Vil du også bruge Hundehuzet til træning?

– Det er i høj grad til træning. Hvis du kigger rundt, kan du se, at der er alle mulige forskellige forhindringer. Der er nogle ting, man kan træde på, der er noget, man kan gå igennem, der er noget, man balancerer på, der er ting, der ser lidt mærkelige ud, for eksempel løven, der ligger oppe på palletrappen. Så det er rigtig meget miljøtræning. Det er kropskontrol, det er styrketræning, og så får man en oplevelse sammen med sin hund, når man render rundt og hygger sig.

Bettine Nordsejl

Alder: 60 år

Bopæl: Gamlevælde

Uddannelse: Politiassistent

Job: Dyrepasser og formidler på Melstedgaard - Bornholms bedste job

Hobby: Aikido, jeg har det sorte bælte og skal op til tredje dan til sommer



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT