Ole Gerhard fylder 80 år: Er stadig aktiv på fodboldbanen

Fodbold har fyldt meget i Ole Gerhard Jørgensens liv. Han har blandt andet været træner for et hold i den bedste danske række, og i dag træner han RIK's U17-drengehold. Han har ingen planer om at stoppe trænergerningen, selvom han torsdag rundede et skarpt hjørne.

Ole Gerhard Jørgensen er født og opvokset i Rønne, og der er især mange, som kender ham som en mangeårig fodboldtræner i RIK. Det var også den klub, som han selv spillede for, da han var ung, og i 1960 var han med til at vinde det første bornholmsmesterskab for klubben i seniorrækkerne.

Året efter - som 18-årig - rejste han væk fra øen, da han begyndte at læse til lærer i Aarhus, og i 1976 fik han arbejde som lærer på en idrætshøjskole, hvor han underviste i fodbold, håndbold og fysisk træning.

– Det var nogle af de bedste år, jeg har haft, for jeg arbejdede med unge mennesker fra 18 til 25 år, og det var fantastisk, siger Ole Gerhard Jørgensen, som arbejdede på skolen i otte år.

– Man kan kun arbejde med det i en relativt kort periode, for det er hårdt arbejde, og man er jo altid væk, fordi man altid er på skolen, fortæller han.

Det var på idrætshøjskolen, at han stoppede med selv at være aktiv fodboldspiller, for efter han kom humpende på arbejde efter en fodboldkamp, fortalte hans chef, at han enten skulle stoppe med at spille fodbold eller finde et andet arbejde.

– Det duer jo heller ikke, at man kun kan stå på det ene ben, når man underviser i fodbold, så jeg stoppede med selv at spille som 31-årig.

Blev "superliga"-træner

Siden har han dedikeret en stor del af sit liv til at være træner, og det har ført ham flere forskellige steder hen.

Mest bemærkelsesværdigt er hans tid i Randers Freja, hvor han begyndte som træner i 1977 for deres Danmarksseriehold. Samtidig var han assistent på deres førstehold i 1. division, som på daværende tidspunkt var Danmarks bedste række, og som i dag hedder Superligaen.

Undervejs blev to cheftrænere fyret, og til sidst blev der peget på Ole Gerhard Jørgensen som ny cheftræner. I to år var han træner for holdet i 1. division, men ligesom med jobbet på idrætshøjskolen vidste han godt, at det var på lånt tid.

– Det var utroligt spændende, men det var ikke noget, jeg ville bruge min tid på resten af livet med at rejse rundt i hele landet, fortæller Ole Gerhard Jørgensen, som i stedet valgte at gå efter en karriere som skoleleder.

Først fik han det administrative job på en skole i Skanderborg, og i 1986 søgte han jobbet som skoleleder på Åvangsskolen i Rønne.

Hjem til amatørerne i RIK

Han fik jobbet og vendte dermed også hjem til fødeøen og hjem til RIK, hvor han hurtigt blev engageret som træner.

– Jeg har trænet samtlige hold i RIK, siden jeg kom tilbage, siger han og afslører, at han i starten lige skulle vænne sig til, at han ikke længere var træner for et af de bedste hold i Danmark.

– Det var en kæmpe omvæltning at komme fra et divisionshold, hvor spillerne aldrig meldte afbud og så til pludselig at komme hjem til amatørerne i Danmarksserien. Det var en helt anden indstilling til fodbold, end når man spiller på højeste niveau, for konkurrencen var ikke så stor. Det var et kulturchok. Men jeg har vænnet mig til det efterhånden, siger han og oplyser, at han i dag træner RIK's U17-drengehold.

– Det er måske lidt underligt, at jeg stadigvæk sværmer for det, men jeg synes stadig, det er sjovt at træne fodbold. Og jeg tror, jeg må være en af de eneste 80-årige på Bornholm, som er aktiv træner på fodboldbanerne, siger Ole Gerhard Jørgensen, som går meget op i fagligheden som træner, men til gengæld ikke går så meget op i fodbold i fjernsynet.

– Jeg er ikke mandagstræner, siger han.

18 år som skoleleder

Ole Gerhard Jørgensen arbejdede som skoleleder på Åvangsskolen frem til 2004, hvor han gik på pension. Han husker årene som sjove, men også som barske, og derfor var han ikke i tvivl om, at han var klar til at gå ud af arbejdsmarkedet allerede som 61-årig.

– Jeg havde bestemt allerede, da jeg blev 30 år, at jeg ikke ville arbejde så længe, så jeg sparede op ved siden af. Jeg syntes, det var sjovt at være skoleleder, men det var saftsuseme også hårdt en gang i mellem, for der var jo over 60-70 mennesker i organisationen.

Han har ikke fortrudt sin tidlige pensionering, men der er ting, han savner ved at være på arbejdsmarkedet.

– Det eneste, jeg har savnet, er selvfølgelig det sociale liv, som man har - også selvom det ikke er stort, når man er chef, for så er man ikke en del af fællesskabet, siger han og fortæller, at han til gengæld var en del af fællesskabet på idrætshøjskolen, og han har stadig kontakt med kollegaer og elever, som skriver til ham.

– Det varmer rigtig meget, at jeg har gjort et indtryk.

Hans chef på idrætshøjskolen gjorde også et stort indtryk på ham, for da Ole Gerhard Jørgensen sagde sit job op på idrætshøjskolen, skete det midt i en sommerferie, men chefen beklagede sig ikke, selvom det betød, at han nu var nødt til at bruge noget af sin ferie på at finde en ny medarbejder.

– Han lærte mig, at man skal glæde sig på andres vegne, selvom det giver lidt problemer for en selv. Jeg arvede fra ham, at når medarbejdere kommer glædestrålende og siger, at de har fået et nyt job, så skal man glæde sig sammen med dem, selvom man nu mangler en tysklærer.

Konen er også vild med sport

Fordi Ole Gerhard Jørgensen berørte manges liv både som fodboldtræner og skoleleder, blev der holdt to kæmpefester, da han fyldte 50 år: Den ene fest var for personalet på Åvangsskolen, og den anden var for familien.

Som 60-årig blev der holdt en stor fest i hjemmet på Blemmelyngvej i et stort telt, og da han fyldte 70 år, tog han med sin nærmeste familie og venner på Kadeau og spiste.

Fødselsdagen i torsdags brugte han med sin kone, som han blev gift med i 1970. De mødte hinanden, mens de begge læste idræt på Københavns Universitet, og deres fælles interesse for sport har været en stor fordel for dem begge.

– Vi har begge brugt meget tid på sport, og hvis man begge er sportsfolk og bruger meget tid på træning, så accepterer man det. Det er sværere, hvis den ene bruger meget tid på det, og den anden bare iagttager. Derfor har jeg heller intet problem med at tage hjemmefra og træne fodbold, siger Ole Gerhard Jørgensen.

Den megen tid på sport betød også, at ægteparret blev enige om, at de ikke skulle have børn, men alligevel fik Ole Gerhard Jørgensen en familieforøgelse, da han var midt i 40'erne.

Inden hans mor døde i 1987, fortalte hun ham nemlig, hvem hans rigtige far var. Det viste sig, at faren havde været tysk soldat, og moren havde mødt ham på Bornholm under 2. verdenskrig.

Ole fik kontakt med faren og fandt ud af, at han også havde flere søskende i Tyskland. Faren døde i 2002, men hans søskende kommer tit på besøg på Bornholm og bor i hans sommerhus på Østre Sømark i Pedersker.

Ole Gerhard Jørgensen har selv både dansk og tysk statsborgerskab, men han er ikke i tvivl om, hvad der står ham nærmest.

– Når der er landskamp, holder jeg altid med Danmark. Jeg er først og fremmest bornholmer, så dansker og så er jeg tysker og europæer.