– Vi er så heldige, at gennem mit 30-årige engagement i fashion- og beklædningsindustrien har jeg en masse gode forbindelser, og jeg har i samråd med Second Female, som min bedste ven ejer, lavet en platform, hvor vi er en forlænget arm for en række danske fashionbrands. Forstået på den måde, at vi får lov til på Bornholm, som er lidt uden for landets grænser, haha, at sælge de her dyre varer, som ligger på hylderne rundt om i resten af Danmark. Dem sælger vi så til minus 40-60 procent. Det gælder også nogle ting, som man slet ikke finder andre steder, men som måske har været på udstilling i deres showrooms i København, Odense, Aarhus og så videre, og som de ellers ikke sælger normalt. Så vi har både varemærkernes meget populære artikler og de mere specielle ting med til Bornholm, fordi de rydder op i deres varelager. På den måde slipper de for at sende tingene langt væk, og derfor er der også en bæredygtig tanke i det, forstået på den måde, at tingene kan forblive i Danmark.
Og hvad er forskellen på Second Female og Pink Pop Up?
– Altså, lavpraktisk er den ene butik jo helt lyserød, så vi kan finde den. Men dertil er det forskellige varepakker i de to butikker. Prismæssigt er det stort set det samme, og de er også begge næsten 100 procent fokuseret på piger eller kvinder, som godt kan lide dansk mode.
Hvad er dit forhold til Bornholm?
– Jeg var der i 8. klasse, og så lagde jeg den i glemmebogen og havde ligesom resten af Danmark skidetravlt med at komme til alle mulige andre destinationer rundt om i verden. Men da verden så lidt anderledes ud i 2020, var jeg jo altså så heldig – og jeg understreger heldig – at kommer derover igen, og jeg fået en fremragende oplevelse. Nu sidder jeg her på fjerde sæson med en ordentlig røvfuld fantastiske bekendtskaber derovre, jeg vil næsten kalde det venner, fordi man har jo dyrket folk i øjenhøjde. Og der er blevet gjort plads til mig som minientreprenør, og jeg synes, jeg blevet taget flot imod. Jeg har også mange faste fans rundt om på øen, som kommer i butikken – og forhåbentlig også i den nye. Det gør mig rigtig glad, at vi har nogle varer, som interesserer ikke kun turisterne, mens også bornholmerne.