Jeg er vild med at underholde

Misundelse ødelægger livet, så man skal finde glæden i det, man kan og har, mener Bjarne Kure, som selv spiller på flere strenge som både vurderingsekspert og bornholmsk sangskjald.

Den bornholmske entertainer Bjarne Kure arbejder til daglig som vurderingsmand, men som entertainer har han sommetider haft svært ved at vurdere, om han var sjov og dygtig nok. Og da han første gang skulle optræde i Musikhuzet med sit enmandsshow foran en fyldt sal for ti år siden, blev den erfarne sanger pludselig nervøs:

– Det var noget af det mest nervepirrende, jeg har prøvet. Der var solgt 225 billetter. Og jeg kommer nede fra musikerrummet, som ligger i kælderen, og jeg går op ad trapperne, og jo tættere jeg kommer på selve salen, kan jeg bare høre, at folk sidder og snakker og hygger sig og har det rart. Og jeg tænker: Hvad er det, jeg har bevæget mig ud i? Hvorfor skulle de holde kæft, bare fordi jeg kommer ind? siger han og tier et øjeblik i et forstenet udtryk.

– Så da jeg står foran døren til salen, havde jeg fat i dørhåndtaget tre gange, før jeg åbner, og så tager jeg en dyb indånding og tænker, at det må briste eller bære. Og så åbner jeg døren og tager tre skridt ind på scenen.

Han holder vejret.

– Så blev der ikke stille, siger han og lader ansigtet flække i et smil.

– Nej, folk klapper fuldstændig!

Indlægspladser som scene

Allerede som barn, voksede Bjarne Kure op med sang. Motorstøj og mågeskrig var nemlig ikke det eneste, der kunne høres på markerne mellem Olsker og Rø, når Bjarne Kures landmandsfar arbejdede. For faderen elskede musik og sad altid og sang med på Gustav Wincklers popsange.

– Når han kørte traktor, troede han jo, at motorstøjen overdøvede hans sang. Men tre til fem gårde omkring kunne vi høre ham, ler Bjarne Kure, da vi sidder i hans stue i Rønne, hvor guitarer og familiebilleder blandt andet bryder rummets vægge.

I fritiden dyrkede faderen også amatørteater, mens den hjemmegående mor spillede klaver, og sommetider optrådte de også derhjemme sammen for deres fire sønner.

– Min far sang ret godt, han havde en stor stemme. Så det var jo helt fantastisk, når min mor satte sig til klaveret, og min far sang. Så sad vi brødre der og lyttede. Min ældste bror er lige fyldt 80 år, mens jeg som den yngste er 64, så det er efterhånden nogle år siden, griner Bjarne Kure og tilføjer, at han på den måde voksede op med i et hjem med klaver.

– Det påvirkede mig på den måde, at jeg blev vænnet til, at man godt kunne underholde og optræde for andre, fortæller Bjarne Kure, der allerede som seksårig rullede sit entertainergen ud sammen med den yngste storebror.

– Min bror og jeg kunne også finde på at bruge indlægspladerne fra spisebordet og lægge dem på stole som scene, og ligesom mor og far optrådte vi. Så var det bare dem, der var publikum. Og min bror kunne hurtigt mange tekster og melodier. Min yngste storebror er utrolig musikalsk. Jeg fik en guitar, da jeg var tolv, for da min bror skulle have en, skulle jeg også.

”Forberedelse er nøglen til, at det går godt. Uanset om det er realkredit eller det er musik eller fodbold. Skal det gå godt, må man forberede sig,” siger Bjarne Kure, der øver hver dag på sin guitar. Foto: Joan Øhrstrøm.

Drømte om at blive rockstjerne

Med tiden blev bordpladerne derhjemme også skiftet ud med rigtige scener. For gennem et sommerjob fik han allerede sit første spillejob som 14-årig i 1974.

– Jeg fik sommerjob på det gamle hotel Sandkaas, som i dag er revet ned. Der var jeg i fem somre som altmuligdreng. Sønnen der var hamrende musikalsk, så han gik og slog i takt på alt, han kom forbi. Senere kom han også på konservatoriet. Men allerede dengang havde han spillejobs som pianist. Han syntes bare, at det var kedeligt at tage af sted alene, så han spurgte, om jeg ville med.

Han ser forundret over sofabordet.

– Men jeg kan jo ikke spille, svarede jeg.

”Nå, jeg lærer dig tre akkorder, så kan du 1000 melodier", svarede den musikalske hotelsøn, der således fik Bjarne Kure med i en duo.

– Så spillede vi til en konfirmation i foråret 74. Han spillede klaver, og jeg spillede guitar, så godt jeg kunne. Og det var simpelthen så sjovt. Og jeg fandt ud af, at jeg elskede det.

Sådan begyndte hans musikeventyr, for kort efter kom han med i sine nye spillemakkers orkester Blue Stars som guitarist.

– Jeg spillede med dem i ’75 til åbningen af Bornholmercenteret.

Snart derefter ændrede orkestret dog navn og udtryk.

– Vi lavede i stedet et rockorkester, som hed Gun Smoke, hvor vi spillede sammen et par år, fortæller Bjarne Kure, der dog måtte kæmpe for at få guitarrytmerne til at spille.

– Jeg var ikke så musikalsk som de andre. Og det gik lidt udover min selvtillid. For hvis jeg skulle spille noget på guitaren, som jeg synes var svært, så kunne de begge to tage min guitar og vise mig, hvad det var, jeg skulle. Guitar var jeg slet ikke deres instrument, så det var irriterende. Men det var nok en af de perioder, hvor jeg lærte mest. Selvfølgelig drømte vi også om at blive rockstjerner dengang.

En slider - udenfor skolen

Mens han blev bedre til at spille guitar, blev hans studentereksamen til gengæld ”temmelig elendig”.

– Det var et mirakel, at jeg i det hele taget fik den studentereksamen, for al min tid gik med musik og fodbold. Sommetider spillede vi både fredag og lørdag aften, mens jeg alligevel mødte op til fodboldkamp søndag formiddag. Dengang spillede jeg nu i et orkester, som hed Fantasy. Og vi blev nummer tre i danmarksmesterskaberne i rock i 1980.

Du må jo alligevel have kunnet noget…

– Jeg tror, jeg var lidt en slider. Jeg har altid øvet meget. Og gør det stadigvæk. Det var derfor guitaren lå fremme, da du kom. Jeg har lige siddet og spillet. Jeg var også flittig på fodboldbanen. Jeg var aldrig stjernen. Jeg var ham, der skulle vinde nærkampe og i de fire gange, der var træning i Nexø, trænede jeg hver eneste gang. Jeg fik flidspræmien i to år i de fire år, jeg spillede dernede.

Så udenfor gymnasiet var du en slider…

– Ja. Det er en flov periode for mig, for jeg synes ikke, jeg ellers er dum eller uintelligent, men det fangede mig overhovedet ikke. Jeg havde for meget andet. Og jeg havde simpelthen ikke tid til at lave lektier. Men bagefter stod jeg der med en studentereksamen, jeg ikke kunne bruge til noget, og jeg vidste ikke, hvad jeg ville udover at fortsætte i det orkester, jeg var med i, så jeg tog en højere handelseksamen, fordi jeg tænkte, at det kunne give mig et job på Bornholm. Og jeg blev da også elev i Sparekassen Bornholm i Nexø.

Han nåede også at flytte til København et par år for at videreuddanne sig som bankmand, men da han skulle være far, blev han enig med sin daværende bornholmske kone om, at deres datter skulle være bornholmer.

– Vores datter blev født 8. januar 87, og vi flyttede hjem 1. januar. Min daværende kone mødte jeg i folkeskolen. Min anden kone har jeg også mødt på Bornholm, men hun er ikke født og opvokset her.

Forberedelse er nøglen

Siden fik han job som kunderådgiver og siden vurderingsmand, men allerede fra 1987 var han med i danseorkestret Valentinos som sanger og guitarist, og det blev til mange festoptrædener, inden han midt i nullerne fik en uventet chance, da han blev bedt om at stå for underholdningen alene til tre ud af seks kursusaftener for kommunen på Svaneke Vandrehjem.

– Jeg tænkte, jeg tager bare min akustiske guitar, og så skal jeg til at spille Streets of London i halvanden time der og køre hjem igen, tænkte jeg.

Virkeligheden viste sig dog at være en anden, husker han, som satte hans opfindsomhed på overarbejde.

– For da jeg sætter mig på skamlen, er der 40 sæt øjne, der vender sig om og kigger på mig, og så skal de jo underholdes. Det havde jeg aldrig prøvet før alene. Men jeg spillede sangene og fortalte lidt om dem. Og til et par af sangene fandt jeg på nogle forfærdelige løgnehistorier. I hvert fald fortalte jeg en historie om, at John Denver stammer fra Bornholm, og at hans mor var pige på en gård her. Og at hun blev gravid med fårekarlen, og det var ikke så godt, og han drak. Så hun blev sendt til Sverige, men hun skulle hjem til Bornholm, da barnet skulle have briller af en anden styrke, end dem han er født med, og så tog de det forkerte transportmiddel og tog en flyver til Canada i stedet for en færge til Rønne.

Bjarne Kure smiler lidt i stilhed.

– Hvordan jeg kommer på det der, det ved jeg faktisk ikke, siger han så.

– For normalt kan jeg ikke. Jeg skal tænke meget og forberede mig. Da jeg satte mig ud i min bil bagefter, var jeg helt færdig, men næste dag ringede kursuslederen til mig og sagde, at de havde været meget tilfredse med min underholdning, så om jeg kunne komme og underholde alle seks aftener. Og så måtte jeg jo finde på nogle nye historier, siger entertaineren, der ellers også på det tidspunkt havde fuldtidsjob ved siden af.

– Dengang var jeg rådgiver i realkredit Danmark, hvor jeg lavede lån og vurderede. Det var rigeligt fuldtidsjob.

Det er to meget forskellige brancher du bevæger dig i…

– Ja, selve arbejdet er meget forskelligt. Men grundlaget for begge dele er jo, at forberedelse er nøglen til, at det går godt. Uanset om det er realkredit, eller det er musik eller fodbold. Skal det gå godt, må man forberede sig. Og det går jeg meget op i. Jeg kommer ikke ud til noget uden, at jeg er forberedt.

Bjarne Kure enmandsshow

Sådan førte det første enmandsjob som sanger og entertainer for 20 år siden i Svaneke også til et helt enmandsshow, som han optrådte med for første gang i 2011 i Rasch pakhus i Rønne.

– Det hedder bare Bjarne Kure enmandsshow. Jeg havde tænkt, at der ville komme 40 mennesker til det første show, men så kom der 92 i Raschs pakhus.

Han ser begejstret frem for sig, mens han ruller scenen frem fra hukommelsen.

– Det var helt vildt. Jeg var sindssyg nervøs. For det første om jeg kunne tingene, om teknikken spillede og om folk ville synes, at mine historier var sjove. Men jeg var heldig. Folk grinede der, hvor jeg havde ment, det skulle være morsomt.

Sådan gav succesen også flere optrædener for den bornholmske sangskjald, som også har oplevet utiltænkte reaktioner hos publikum.

– Jeg har også et par gange oplevet, at folk lige skulle have tid til at forstå, hvad joken i det er. Og så kan reaktionen komme lidt forsinket. Men det kan ikke nytte noget, jeg går videre før folk er med, siger han og forklarer, at det har med timing at gøre.

– Jeg skal være sikker på, at folk egentlig har forstået, hvad jeg har sagt. Så fra venner, som jeg har optrådt for her i stuen, fik jeg faktisk engang nogle tilbagemeldinger, som jeg har brugt lige siden.

Optræder på bornholmske

Hans første enmandsshow bestod næsten udelukkende af kopinumre, ligesom næsten alle numre blev leveret på rigsdansk. Men det fik et par frimodige bornholmere ændret ved.

– Efter et par optrædener blev jeg spurgt om, hvorfor jeg ikke lavede det på bornholmsk, når jeg nu ellers talte bornholmsk. Så begyndte jeg at fortælle historierne på bornholmsk. Og efter nogle år så havde jeg repertoire nok til at lave det på bornholmsk, så blev det ren bornholmsk, det har det så været de senere år. Der er en del af mine egne sange, der er altid et par gamle bornholmske sange med.

Hvad bygger du dine egne sange på?

– Forskellige dagligdags ting. Det kan være, når jeg kører rundt og skal vurdere ejendomme, at jeg kommer forbi et vejskilt og tænker, det er godt nok et mærkeligt navn – Bobbevej, på bornholmsk Babbavæjn eller Skrabbekrak. Vi har virkelig mange sjove bornholmske navne. Så det kan være et vejskilt, og så sidder jeg og får noget, der rimer ind på lystavlen. Og når jeg så har skrevet vers og et omkvæd, begynder jeg at lege på guitaren, og så kommer melodien, og jeg får det til at passe med versefødderne. Og når der så er gået en uge, en måned eller et kvartal, så kan jeg måske sætte mig op og skrive sangen færdig.

Han tier lidt.

– Men jeg er ikke sådan et vidunderbarn. Jeg skal virkelig spekulere og vende og dreje det. Men det er en sjov proces. Nogle gange kan jeg have flere sange oppe i mit hoved.

Men selvom han i dag flittigt optræder og bruger det bornholmske sprog i sine shows, spår han ikke nogen lykkelig fremtid for øens dialekt.

– Jeg tror ikke bornholmsk overlever som brugssprog, for hvordan skal det det, når vores børn bliver undervist på rigsdansk. Man må kun glæde sig over og anerkende det kæmpe stykke arbejde Alex Speed har lavet med den bornholmske ordbog, som kommer på internettet.

– Men jeg tror ikke, det kan overleve som brugssprog. Det bliver et kuriosum. Jeg håber, det kan overleve som teatersprog, så vores dilettantgrupper kan holde fast i det. Jeg håber også som sangsprog, siger sangeren, der altså gør sit for at holde bornholmsk i live.

Det bornholmske sprog kan forhåbentlig overleve som revy- og sangsprog, mener Bjarne Kure, der selv gør sit for at synge liv i de bornholmske gloser. Foto: Joan Øhrstrøm 

Bornholms komik

Kan man sige noget om, hvad der kendetegner bornholmsk komik?

– Jeg tror den bornholmske komik er baseret på det lokale. Er der noget, vi bornholmere kan grine af, så er det jo vores lokalpolitikere eller en virksomhedsleder, som stikker næsen frem. Og vi kan godt lide at gøre grin med personer. Men næsten alt, hvad jeg laver handler om mig selv, for jeg bryder mig ikke om at gøre grin med folk, med mindre jeg har fået lov, for jeg vil gerne kunne se folk i øjnene, hvis vi mødes til fodbold eller i brugsen.

Er bornholmere da ikke selvironiske?

– Mange kan bedre lide, at man griner ad andre, så jeg kan godt lide at gøre grine med begreber, fordomme og mig selv. Situationer kan jeg godt synes er smaddersjove. Det nærmeste jeg kan komme på at lave grin med nogen bestemt, er vel gylletanken heroppe på rundkørslen ved svømmehallen. Jeg er ikke kunstner, så jeg skal ikke nedgøre nogen. Men den har jeg skrevet om, at den var der nogen, der godt kunne tage den med på Bofa, når de alligevel skulle derop, siger han og griner.

Er vigtigt arbejde

Bjarne Kure møder ikke kun folk i Brugsen og til fodbold, men også i sin daglige jobfunktion, som slet ikke handler om at gøre grin med folk.

– Min nuværende jobtitel er vurderingsspecialist. Jeg tager ud og vurderer folks huse, sommerhuse, gårde og hoteller. Jeg vurderer i princippet alle typer ejendomme. Det er vurderinger til belåning i Danske Bank-koncernen. Jeg er i princippet ansat i Realkredit Danmark. Men Realkredit Danmark er jo bare en del af Danske Bank-koncernen. Det er det, der danner hele grundlaget for, hvordan belåningen må strikkes sammen. Folk kan have mange fordomme om banker, men jeg ved, at mine kollegaer kæmper for at kunne give folk de bedste lån. Det er mere politik, der afgør, hvad folk kan få lov til, siger han og ser op på et af familiebillederne på væggen foran ham.

– Da min yngste datter blev voksen, og da jeg have forklaret det lidt grundigere, hvad det er jeg laver, udbrød hun. ”Men far, det er jo et vigtigt arbejde!”.

Han ler lunt.

– Og det siger hun måske, fordi meget af min tid herhjemme jo ikke går med at være dybt seriøs. Det går jo med at lave sjov eller finde på noget, der er sjovt. Men det er faktisk også meget seriøst arbejde at finde på noget, der er sjovt, siger den bornholmske showmand, som ikke har tænkt sig at træde ned fra scenen foreløbig.

– Det giver mig jo en hel masse. Jeg er vild med at underholde. Jeg kan godt lide, at folk hører efter det, jeg laver og har forberedt. Så giver det mening, at jeg bruger så meget tid på det.

Glemte tiden på scenen

Lige nu er han også i gang med at forberede noget, man ifølge ham selv kan kalde ”seriøs musikalsk underholdning” med sange af medlemmerne fra The Beatles, John Denver, Michael Falch og Kim Larsen.

– Det er først til næste efterår. Men det bliver et show, der er fuldstændig baseret på, at det er musikken, der er i fokus. Jeg fortæller ganske lidt om, hvorfor jeg har valgt de kunstnere og de sange, men i princippet er der ikke noget at grine af.

Det er der omvendt, når han optræder med sin sang "Koffed sajer te Koffed".

– Så handler det om aktuelle emner, og det er jo gamle bornholmere, der hedder Kofoed, som sidder og snakker sammen om, hvad de har læst i Bornholms Tidende eller har set i TV2 Bornholm, siger entertaineren, der laver ét show om året. Det har han nu gjort i ti år.

Hvornår vil du sige, du har haft mest succes?

– Et af højdepunkterne var selvfølgelig, at vi vandt bornholmskmesterskabet i rock i ’80, og vi var til finalen i Grenå. Akustikken var ganske forfærdelig. Det var en hal, der var fuldstændig firkantet. Lyden kørte rundt. Men det var alligevel kæmpestort at få lov at deltage i finalen i DM i rock, og så kom vi hjem med en 3. plads. Det står for mig som et højdepunkt

– Jeg har også vundet den lokale ”Se og hør”-amatørkonkurrence i Rønne sammen med min ekskone. Det var også stort, siger han og sidder lidt i tavshed.

– Men indenfor de senere år er det helt klart de gange, hvor Musikhuzet har måtte melde udsolgt til mine show, kommer det så. Og når først han er på, har han det med at glemme tid og sted.

– Første gang jeg var i Musikhuzet, kan jeg tydelig huske, da jeg var nået til min sidste sang. Jeg har altid en setliste, hvilke sange jeg skal spille, det har jeg på en seddel liggende på gulvet. Og jeg tænkte, at jeg er nået til min sidste sang, og jeg er jo lige startet – hvad har jeg glemt? Og så kigger jeg på uret, og der var klokken 20.54 og første set startede kl. 20. Og det skulle tage en time. Det var nøjagtig timet. Men tiden var bare suset afsted.

Meget ærekær

Fiaskoer har han sværere ved at pege på.

– Men jeg havde en periode, hvor jeg havde en chef, jeg ikke var enig med i hans betragtninger, og det er altid hårdt. Jeg er i den heldige situation, at selvom jeg er tidligere bankmand, så har jeg aldrig prøvet at blive fyret. Og det priser jeg mig lykkelige for. Jeg er lidt … ærekær, siger han og retter så sig selv.

– Nej. Jeg er meget ærekær. Og det der med at blive valgt fra, det er noget af det værste, jeg ved.

Han tier lidt, inden han fortæller, at han til gengæld var enig med sin ekskone om at blive skilt.

– Vi havde været ungdomskærester, og nogle gange vokser man hver sin vej. Min ældste datter er med min første kone. Min yngste datter er med min anden kone, som er hende, der står med mit barnebarn. Så mit guld det hænger der, siger han og ser varmt på sine døtre, der smiler til ham fra fotografierne på væggen.

Så det var ikke en kæmpe krise at blive skilt?

– Nej, da stod det bare klart, at det ikke kunne fortsætte. Men måske et år før synes jeg det var svært at acceptere, at det her kører skævt. Det havde jeg det meget svært med.

Hvordan ved man, at man har kæmpet nok?

– Ved man nogensinde det? svarer han spørgende.

– For mig hænger det sammen på den måde, at for mig er hverdagen det vigtigste. Der er nogle, der lever for at rejse på ferie. Det gør jeg ikke. Jeg lever for at have en hverdag, som jeg synes er god. Så jeg skal kunne lide mit arbejde. Jeg skal kunne lide min kone. Jeg skal kunne lide mine børn. Og jeg skal kunne lide at spille guitar.

Misundelse er en grim ting

Hvad tror du på?

– Jeg er ikke dybt religiøst menneske. Men jeg lever måske alligevel efter en slags religiøs norm om, at man ikke skal være misundelig, men finde glæden i det, man selv har. Folk må gerne køre i større og dyrere biler end mig. Det rører mig ikke. Og de må gerne have en kraftigere guitarforstærker, end jeg har eller en dyrere guitar. Misundelse, synes jeg, er en grim ting, siger han og tilføjer i et smil:

– Der er ingen grund til at være misundelig, hvis man har det godt.

Hvad er den bedste kur mod misundelse?

– At glæde sig over, hvad man selv kan og har. Jeg synes jo, jeg har den bedste kone, der findes. Jeg synes, jeg har det bedste job, der findes. Jeg kan ikke komme i tanke om noget job, der er bedre end det, jeg har. Jeg har været leder og filialchef i to bankafdelinger. Så jeg har prøvet nogle jobs, som vel i princippet er mere prestigefyldte end det, jeg har nu.

Han griner.

– Men jeg har ikke haft noget bedre job på noget tidspunkt. Jeg er glad for min bil, når den kører. Og jeg glæder mig over mit liv. Jeg tror misundelse kommer af, at man tror det, de andre har, er bedre end det, man selv har. Og sådan er det bare ikke. For mig er det ikke i hvert fald.

Folk kan jo godt tro de bliver lykkeligere af et større hus eller bil…

– Det gør man slet ikke. Det er noget vrøvl. Hvor mange timer skal man gøre rent, hvis man har en 300 kvm bolig i forhold til, hvis man kun har 130? siger han.

– Jeg kender godt svaret, ler han.

– Og hvor mange timer skal man arbejde for at tjene af på lånet i forhold til et almindeligt hus, siger han og kaster et blik ud af stuens vindue.

– Vi har da tit talt om, at det kunne være lækkert at have havudsigt. Så går vi 10 minutter, så har vi det jo, griner han muntert.

En kæmpe glæde

– Som vurderingsspecialist kan jeg godt se, at der er nogle, der har nogle huse, der er meget mere lækre og fashionable og har en bedre beliggenhed. Det kan jeg sagtens. Men jeg kan ikke mindes, at jeg har tænkt, at mit eget hus er noget gammelt lort. Aldrig. For når jeg kommer hjem, så er det mit hjem, siger han og smiler veltilpas fra sofaen.

– Og hvis ens hverdag er god, så er det vel, fordi man har det godt i sit hjem. Og det er vel ikke noget religiøst budskab, men for mig er det en form for religion at sige, jamen hvis det er mit, så er det det bedste, der findes, siger han og griner igen.

– Det er sådan lidt min livsfilosofi. Og det gør bare, at jeg ikke går og ærgrer mig.

Hvor finder du størst glæde?

– Hvis vi ser bort fra musikken, for den er et kapitel for sig selv, så finder jeg størst glæde, når jeg er sammen med min familie, som for eksempel lille juleaften, hvor begge mine døtre og mit barnebarn var hjemme. Vi spillede pakkeleg, og vi manglede ingenting. Vi manglede min ene svigersøn, men han skulle arbejde. Men der hvor jeg finder størst glæde, er i samværet med min kone og mine børn og mit barnebarn, siger han og ser op.

– Og så er der jo en masse, der kommer lige nedenunder, gode venner, mine spillemakkere som jeg spiller bordtennis med. Og så er der som sagt musikken, som er et helt kapitel for sig selv.

– Når folk for eksempel giver stående applaus, efter man har spillet sidste sang, og folk rejser sig op i anerkendelse af det, man har lavet, siger han, mens et smil spiller i mundvigen.

– Det er en kæmpe glæde. Kæmpe glæde.

Blå bog
Bjarne Kure.
Født i 1959. Vurderingsspecialist og entertainer. Han er bankuddannet og har tidligere haft flere lederstillinger. Har 2 døtre - en fra sit første ægteskab og en fra sit nuværende ægteskab. Gennem tiden har han spillet i flere bands, ligesom han de sidste ti år har optrådt med Bjarne Kure enmandsshow.