Mindeord: Paradisbakkerne var hans legeplads

Mindeord: Paradisbakkerne var hans legeplads
Paradisbakkerne var Emil Otto Karlsen Hansens foretrukne udflugtsmål. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 3. MAJ 2021 • 17:49
Af:
Birgit Hald
| ABONNENT
3. MAJ 2021 • 17:49

MINDEORD

Birgit Hald har på vegne af sig selv og sine søskende skrevet mindeord om Emil Otto Karlsen Hansen:

Vores far er sovet ind, 96 år gammel. Han blev født på "Præsteboet" i Ibsker, som nummer otte i en børneflok på 15. Han begyndte tidligt at hjælpe hos naboerne i stalden og på markerne. Det blev grundlaget for en kærlighed til dyr, især heste, og til naturen.

Skolegangen hver anden dag var ikke med den største lyst. Efter sin konfirmation kom han ud at tjene på forskellige gårde. Betingelsen var, at der skulle være heste, som han kunne og måtte bruge. Han var en dygtig rytter og fik flere præmier, blandt andet for kunstridning. Senere passede og præsenterede han heste ved dyrskuer for vores nabo. Det kom der flere præmier ud af.

Mange år i skoven

Under krigen mødte han sin Rigmor, som han blev gift med i 1947. De købte en lille ejendom i Lyrsby, Østermarie. Det var tæt på fødehjemmet og tæt på Paradisbakkerne.

I løbet af de næste ni år fik de fem børn. En dreng og fire piger. Alle bor på Bornholm i dag. Far arbejdede først som daglejer på en gård og senere på en maskinstation. I 1961 blev han ansat som skovarbejder i Povlsker Plantage. Han var en af de første, der uden for Almindingen begyndte at arbejde med motorsav. Den købte han selv, man fik ikke værktøjet udleveret dengang. Han var i Povlsker Plantage, til han gik på pension i 1984 på grund af dårlig ryg. Som pensionist begyndte han at hjælpe mor i haven, og vi børn har kunnet hente buske, blomster, grøntsager med mere, når vi ville.

Han kendte fuglene

Far nød at være ude i naturen, og vi børn har været med på mange ture. Han ville gerne gå i Paradisbakkerne, det var jo hans barndoms legeplads. Far brugte ikke gerne de etablerede stier, men gik helst af de stier, dyrene havde lavet. Hans stedsans var god, vi endte altid, hvor vi skulle. Far kendte alle fugle, både på deres flyvemåde og deres sang.

Far har aldrig haft bil, men da vi børn fik biler, ville han meget gerne med på tur. Far kunne navnene på de gårde, vi kørte forbi og kunne ofte også navnene på ejerne.

Tit var kaffekurven eller madkurven med, så fandt vi et sted med en god udsigt, hvor den kunne nydes. Far var også jæger, og han har været på mange jagter, også i udlandet. Det er en interesse, han har givet videre til søn og børnebørn.

En tur tidlig morgen for at kigge efter dyr, uden gevær, var også lærerig at være med på. Når en fugl fløj forbi, vidste far altid, hvad det var for en.

Fest og farver

Far spillede gerne whist, og i en årrække spillede han to gange om ugen med venner og naboer.

Fest og farver var far også til. Han nød at danse. Vi piger kan da danse vals, det har han lært os. Da far og mor havde 65-års bryllupsdag, åbnede de ballet med en flot vals.

Da far var midt i 70'erne begyndte synet at svigte, og de solgte ejendommen og flyttede til Nexø i et lille hus. Her nød han at sidde i haven og lytte til fuglene. Mor læste dagligt avisen højt for ham. Der blev også læst forskellige bøger. Og kom vi og bød på en køretur, var de altid klar.

Vi har haft en tryg og rolig barndom. Vi har altid kunnet regne med opbakning fra far og mor til det, vi gerne ville. De har passet mange børnebørn, og var mor væk, klarede far også det. Også oldebørn er blevet passet.

Far fik et godt langt liv uden alvorlig sygdom. Han fik lov at have sin Rigmor hos sig hele livet. Han efterlader sig sin hustru, fem børn, 10 børnebørn og 17 oldebørn.

Han sov stille ind mandag nat klokken 1.00 efter kort tids sengeleje.

Farvel far.

Vi vil altid huske dig for din omsorg og dit gode humør.

Nu skal vi nok passe på mor for dig.