Min mor var bange for dyr. Men så viste jeg hende en skrubtudse og sagde: Prøv lige at se nogle smukke øjne!

Bent Jørgensen blev med egne ord 'fuldstændig besat', da hans fætter i 1947 fortalte ham om Zoologisk Have i København. 22 år senere sad han selv i direktørstolen. Den berømte zoolog og formidler fortæller fra sofaen i Gudhjem forud for sin 90 års fødselsdag.

Danmarks måske mest populære zoolog nogensinde fylder rundt. Og han er fra Bornholm.

Direktør på først Zoologisk Museum og senere Zoologisk Have i København, Bent Jørgensen, bliver nemlig 90 år den 19. september.

Interessen for dyr har fulgt Bent Jørgensen siden barndommen i Rønne.

– Jeg tror, det var krigsvinteren 1943, det startede, siger han, siddende i sofaen i huset på Kastanjevej i Gudhjem.

Her har han boet i 15 år sammen med sin hustru, kunstneren Maria Thorsen.

Det startede med et foderbræt

Bent Jørgensen blev kendt i hele landet som den begejstrede direktør i Zoologisk Have. Men den altopslugende interesse for alting levende tog sin begyndelse i barndomshjemmet i Stengade.

Hans far, der var tømrersvend, fremstillede i krigsvinteren et foderbræt til havens fugle. Og det blev startskuddet, siger Bent Jørgensen. I løbet af vinteren voksede fascinationen af havens fugleliv og bredte sig hurtigt til resten af dyreriget. I en del af barndomsårene havde Bent Jørgensen et helt menageri af krybdyr i baghaven med blandt andet snoge, stålorme og skrubtudser, noget som ikke just begejstrede hans mor.

– Min mor var bange for dyr. Men så viste jeg hende en dag en skrubtudse og sagde: Prøv lige at se hvad for nogle smukke øjne den har!

Og det kunne hun jo godt se.

– Der blev jeg formidler! Man skal bare fortælle det på en anden måde, lyder det begejstret, mens øjnene lyser bag de karakteristiske, stærke briller.

Fuldstændig besat

I ungdomsårene slugte Bent Jørgensen alt, hvad der var at læse om dyr. Faglitteratur, leksikoner, samt ikke mindst den tyske zoolog Alfred Brehms populærvidenskabelige værk Tierleben, som fik den danske titel Dyrenes Liv. Da en fætter fortalte Bent, at der var en zoologisk have i København, blev han helt overvældet.

– Jeg blev fuldstændig besat og købte hans turistfører til dobbelt pris, lyder det begejstret fra sofaen.

Da Bent Jørgensen kort tid efter satte sine unge ben i Zoologisk Have for første gang – efter at have ventet tålmodigt i en time på at dørene skulle åbne – vidste han præcist, hvor alle anlæggene lå.

Da Bent Jørgensen kom hjem til Rønne igen, var hans skæbne beseglet: Dyrene var hans fremtid.

Som 17-årig postelev på Aakirkeby Posthus begyndte han at udgive det engelsksprogede nyhedsmedie for fagfæller, International Zoo News, som stadig er zoologiske havers halvofficielle informationsorgan, og til sidst besluttede han sig for at gøre alvor af sagen.

Glade dage i bur 36

Derefter gik det hurtigt. I 1956 flyttede Bent Jørgensen til København og tog studentereksamen på kursus. I 1965 blev han cand.mag. i zoologi, botanik, geografi og geologi.

Samme år blev han ansat som leder af Zoologisk Museums nye udstillinger, som åbnede for offentligheden i 1970. Opgaven var at etablere museets udstilling på hjørnet af Jagtvejen og Universitetsparken. De ny udstillinger blev meget populære og dannede grobund for nye ideer om udstillingspædagogik og udvikling af undervisningstilbud til skoler.

I 1979 blev Bent Jørgensen direktør for Zoologisk Have København, hvor han var ansigtet udadtil frem til sin afgang i 1994.

– Der var en bolig i Zoologisk Have, som direktørerne boede i. Jeg kaldte det bur 36, for det kunne også lidt opleves som at være indespærret. Men jeg syntes, det var vidunderligt at være så tæt på dyrene, siger Bent Jørgensen, der med glæde husker tilbage på hans og Marias dagligt tilbagevendende spørgsmål i sommerhalvåret: Skal vi spise vores madpakke hos zebraerne i dag eller næsehornene? Eller noget helt tredje?

Stop for handel med dyr

Noget af det, der lå Bent Jørgensen meget på sinde i tiden som direktør for Zoologisk Have, var avlsarbejdet.

– Det ville være stærkt at sige, at jeg har reddet udrydningstruede dyrearter. Men jeg har været med til at etablere et internationalt avlssamarbejde, hvor man udveksler dyr efter, hvad der er godt for avlen.

For Bent Jørgensen var det især et sidespor, at de zoologiske haver skulle betale mange penge for dyrene.

– Hvis vi for eksempel manglede en okapi, så skulle vi betale store summer for et dyr fra eksempelvis Berlin eller New York. Men det skulle jo ikke være pengene, der var afgørende. Det dyr skulle da derhen, hvor det ville være godt for at videreføre den art, siger Bent Jørgensen, som i samarbejde med andre fremsynede zoologer faktisk lykkedes med at få sat en stopper for den kommercielle handel med dyr.

I dag er der ifølge Bent Jørgensen stort set ikke penge mellem zoologiske haver. Der sidder en gruppe for hver dyreart, de fleste er fagfolk fra forskellige zoologiske haver, som har fuldstændig tjek på, hvem der har avlet hvad. Den gruppe bestemmer for eksempel, hvor en lille ny gorillaunge skal hen. Så man ikke sender en gorilla til Givskud, der er i meget nær familie med dem, der allerede er der.

– Så bliver det jo indavl.

En krøllet hjerne

Bent Jørgensen har en lang karriere bag sig som formidler af naturhistorie. Som studerende skrev han om naturvidenskab i dagbladet Information, men blev især kendt i den brede offentlighed som redaktør for det naturvidenskabelige spørgeprogram Lexicon, som blev sendt i Danmarks Radio fra 1967 til 1987.

Sideløbende med direktørarbejdet passede han jobbet som redaktør af Naturens verden 1971–79, og en række radio- og tv-programmer, ligesom han var medlem af Danske Museers Fællesråd, International Committee of Natural History Museums, det ministerielle museumsudvalg og Statens Museumsnævn.

En af Bent Jørgensens store beundrere er den netop afgåede direktør for Natur Bornholm, Peter Haase fra Svaneke.

– Jeg har kendt Bent, fra da jeg blev ansat som studenterkustode på Zoologisk Museum i 1972, og han er efter min mening en af de største og bedste naturformidlere, vi har haft i de sidste 50 år, siger Peter Haase, der blev udstillingschef i Zoologisk Have, da Bent Jørgensen stoppede.

Parløbet fortsatte, da de to slog de første streger til det bornholmske videnscenter Natur Bornholm sammen, og beundringen går begge veje, siger den kommende 90-årsfødselar.

Bent Jørgensen fik ganske rigtigt øje på den unge Peter Haase, da denne blev ansat som formidler og kustode på Zoologisk Museum.

– Vi begyndte at ansætte unge biologistuderende i stedet for pensionister med knirkende såler ud fra en tanke om, at de unge både kunne undervise og holde øje med tingene. Peter var på at af de første hold, og man var slet ikke i tvivl: Der er en krøllet hjerne, der er en mand, der kan noget helt usædvanligt. Jeg beundrer den mand, han er virkelig et meget idérigt og behageligt menneske. Alle de opgiver, han fik som formidler, dem ikke bare løste han, han fandt på nye vinkler. Han har betydet meget for Bornholm, fastslår Bent Jørgensen.

Lukkede døren da jeg blev 80

I 1992 flyttede Bent Jørgensen og Maria Thorsen til Bornholm og bosatte sig på en landejendom på Gamlevældevej. På det tidspunkt var Bent Jørgensen stadig direktør i Zoologisk Have og pendlede frem og tilbage. I 1994 sagde han farvel til dyrene på Valby Bakke, men aktivitetsniveauet faldt først for alvor, da han fyldte 80.

– Jeg lukkede døren, da jeg var 80. Jeg ville ikke risikere at stå på en talerstol og blande elefanter og giraffer. Så jeg lukkede for alt, også skriveri, siger han.

Indtil denne skæringsdato holdt Bent Jørgensen foredrag i hele landet og skrev bøger og artikler, blandt andet for Politiken og Hjemmet. Derudover var han konsulent for Natur Bornholm og sad i en årrække i bestyrelsen for Planetariet og Verdens Naturfond, samtidig med at han havde en plads i Kulturministeriets udvalg for zoologiske anlæg.

Sidst men ikke mindst har Bent Jørgensen været en flittig forfatter af både børne-, voksen- og faglitteratur, herunder titler som Opfindsomhed i dyreverdenen, Dyreskæbner, Dyret i dit spejl og som den sidste Dyrenes sanser i 2018.

Bent Jørgensen har blandt andet modtaget Kaskelotprisen i 1982, Zoologisk Museums ærespris i 1994 og Dansk forfatterforenings faglitterære pris i 2003. I 2014 modtog Bent Jørgensen KulturBornholms Sprogpris; her var præmien en side røget bornholmsk laks.

I det hele taget kan Bent Jørgensen se tilbage på en karriere, der er mere frugtbar og succesrig, end de fleste.

– Jeg har ikke noget at klage over. Jeg har haft medgang i alt, siger Bent Jørgensen, der er far til en søn, tre børnebørn og med et oldebarn på vej.

Hellere grine end græde

Hvad angår dyrene, som har fyldt stort set alt i Bent Jørgensens professionelle liv, så er det ikke 'en optimistisk gammel mand du taler med', siger han.

– Det går ad helvede til. Nu taler man om klima, men det omfatter jo også vores miljø. Og miljø, det er dyrelivet. Dyrene får mindre og mindre plads, og mange af dem er blevet udryddet, eller er her på et hængende hår.

Bent Jørgensen er faktisk så nedstemt over tingenes tilstand, at han har besluttet sig for at lægge de triste tanker fra sig.

– Jeg skal jo alligevel snart dø, jeg kan ikke gøre noget. Der er ingen grund til at man græder hele tiden, man må hellere grine.