'Man skal bruge et par år på at forberede sig på at stoppe som direktør'

Sammen med sin kone havde den nye formand for Bornholms Museumsforening, Jørgen Selmer, kig på det historiske Karnaphuset i flere år, før det kom til salg. Da det skete, var det kort før, at han skulle på pension og alligevel flytte fra sin embedsbolig. Og parrets datter boede allerede på Bornholm. Det ene med det andet førte Jørgen Selmer til Bornholm, og det har han ikke fortrudt.

Hvordan gik det til, at du flyttede til Bornholm?

– Det var der en buket af årsager til. Før jeg blev pensioneret som direktør for Kongernes Samling på Rosenborg og Amalienborg for tre år siden, boede min kone og jeg i en embedsbolig, så vi skulle flyttede under alle omstændigheder.

– Vores datter boede også allerede på Bornholm, så vi lå lidt i rutefart til Bornholm allerede, og vi havde faktisk haft kig på Karnaphuset i Rønne, som vi købte året før og i første omgang lejede ud.

– Vi har været vant til at flytte efter mit job, så det var der heller ikke noget nyt i. Og så er der jo dejligt på Bornholm.

Var I på intet tidspunkt i tvivl omkring at flytte til Bornholm?

– Nej, egentlig ikke. Men det tog et par år først, hvor vi bare havde tanken, og hvis det ikke havde været for Karnaphuset, havde det nok været en større beslutning.

– Vores omgangskreds er i København, men kommer rigtig gerne på besøg på Bornholm. Vi er faktisk nødt til at holde både jul og nytår hjemme, fordi så mange gerne vil komme.

Du har arbejdet i museumsverdenen i hele din karriere. Hvad drev dig til at fortsætte, efter at du var blevet pensionist?

– Det er en stor beslutning at gå på pension. Jeg er vokset op med, at man går på pension som 67-årig, og jeg gjorde det faktisk på min 67 års fødselsdag. Men jeg syntes, at det fungerede godt med bestyrelsesarbejde, og så fortsatte jeg her på Bornholm i første omgang som næstformand for museumsforeningen.

– Man skal bruge et par år på at forberede sig på at stoppe som direktør. Der følger også et socialt liv med, hvor invitationerne stopper med at komme, efter at man er gået på pension.

Hvordan oplever du det at bo på Bornholm?

– Jeg oplever det som en hel del anderledes end København. Der er en ro over Bornholm, som minder mig om de første år af mit arbejdsliv, der fandt sted i Vestjylland.

– Jeg kan godt lide roen og overskueligheden. Nærheden herovre er også meget anderledes. Og så er det jo også pragtfuldt ikke at sidde fast i bilkøer hele tiden.

– Det er svært for mig at sige, hvor meget af det, der er Bornholm, og hvor meget, der er provins og udkants-Danmark, der for mig er noget positivt og værdifuldt. Debatterne på Bornholm om øens udvikling og nogle steder en modstand mod fornyelse er det samme som i resten af udkants-Danmark. Men det er stadig lidt svært for mig at sige, hvad der er det ene, og hvad der er det andet.

Hvad giver det dig at stå i spidsen for museumsforeningen?

– Det synes jeg er rigtig spændende. Det er lidt specielt, at det på Bornholm er en forening, der driver ikke bare et, men to statsanerkendte museer. Det giver en nærhed, og for mig er det ikke bare fire-fem årlige møder i bestyrelsen. Det er også kontakten til museumsdirektøren, og jeg er også kommet til at kende en hel del af medarbejderne. Det er rart, at min erfaring kan bruges til noget.

Jørgen Selmer

70 år, formand for Bornholms Museumsforening.

Tidligere museumsdirektør og medlem af bestyrelsen for en lang række museer.

Gift med Inge-Lise, to børn og to børnebørn.

Bor i Rønne.