Lufthavnen skal have ny chef

Lufthavnen skal have ny chef
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
JOBSKIFTE | ARNAGER | 2. JUL 2021 • 10:26
Henrik Nielsen
Journalist
JOBSKIFTE | ARNAGER
2. JUL 2021 • 10:26

Bornholms Lufthavn skal have ny chef. Efter syv og et halvt år på posten takker Christina Dideriksen af.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Det har været syv fantastiske og spændende år. Der har været mange store forandringer undervejs, og det har kun kunnet lade sig gøre med de mange fantastiske medarbejdere, der arbejder i Bornholms Lufthavn, siger hun i pressemeddelelsen.

Christina Dideriksen tiltræder som produktionsdirektør for Unicon i midten af august. Unicon producerer og leverer færdigblandet beton til både private og professionelle kunder.

Trafikstyrelsen går i gang med at rekruttere en ny lufthavnschef så hurtigt som muligt.