Line får fodboldpuslespillet til at gå op

Line Kristoffersen lægger mange frivillige timer i at koordinere fodboldkampe for Østermarie Idrætsforening. Og i sidste uge blev hun kåret som årets ØIF’er.

Tillykke med kåringen som årets ØIF’er på Østermarie Idrætsforenings generalforsamling i sidste uge. Var det en overraskelse for dig at få den hæder?

– De havde faktisk haft fat i mand for at sikre sig, at jeg nu også kom til generalforsamlingen. Han måtte jo ikke sige noget, men det er sjældent, at jeg bliver opfordret til at tage afsted til generalforsamlingen, så jeg havde måske en lille anelse om det, men ellers ikke, så jeg blev alligevel lidt overrasket over at skulle modtage en keramikskål, en buketblomster og en vandrepokal med navne på alle dem, der er blevet kåret som ”Årets ØIF’er” gennem tiden.

Hvad betyder den anerkendelse for dig?

– Jamen, det er jo dejligt med et skulderklap. Det er det helt sikkert. Jeg vidste godt, at de sætter pris på, at jeg er der, for de ytrer sig jævnligt om, at det er rart, at jeg gider hjælpe dem med de ting, jeg gør for dem. Og det er jo også derfor, at man godt gider blive ved, selvom mine børn ikke spiller i klubben mere. Derfor kommer jeg heller ikke selv ligeså meget i klubben længere, og jeg kan da godt savne dengang, hvor jeg havde en grund til at køre mine børn derop.

Hvad fik dig i gang som frivillig?

– Da vores yngste søn skulle op og spille U10-fodbold, manglede de en fodboldtræner. Der var en af de andre forældre, der godt ville være træner, men ikke havde mod på at stå for alt det praktiske omkring det. Og så spurgte de mig, og jeg tænkte, at det kunne jeg da godt hjælpe til med. Det er nok 6-7 år siden nu. Jeg startede med at koordinere tingene for det ene hold, men da de andre fodboldtrænere fandt ud af, at jeg hjalp min søns hold med det, blev jeg også holdleder for nogle af de andre hold.

– Jeg stod fra begyndelsen kun for alt det praktiske, for jeg havde ingen forstand på det sportslige og kendte knap nok fodboldreglerne. Men det var mig, der stod for at kalde spillere ind til kampene og den slags. Hver sommer, når vi starter op, får vi jo turneringsplanen for hele efteråret. Og der er også et arbejde i at bytte kampe og snakke med de andre klubber og DBU. Jeg gør det på min egen måde. Jeg bruger for eksempel ikke Facebook, selvom nogle forældre har anbefalet det, men det kommer ikke til at ske med mig. Så på den måde er jeg måske lidt gammeldags.

Du bliver jo også anerkendt for at påtage dig en rolle, som andre ikke orker, men hvor får du engagementet fra?

– Jeg synes egentlig, at det er sjovt at få puslespillet til at gå op, når vi får turneringsplanen med alle kampene om sommeren. For mig er det en nemmere opgave at være koordinator end træner, og for trænerne ville det nok være træls, hvis de skulle stå for det hele på én gang, for det ville nok blive for meget af det gode.

Hvad laver du, når du ikke planlægger fodboldkampe?

– Jeg arbejder i Fugato, hvor jeg også har en slags koordinerende rolle i forhold til at planlægge vores kloakserviceopgaver, så det hjælper jeg også med der, hvor jeg både tager telefon og deler opgaver ud, og i fritiden har vi nogle travheste, der skal trænes, så det går der meget tid med.

Line Kristoffersen

45 år.

Arbejder for Fugato og frivillig for ØIF.

Uddannet kontorassistent.

Bor i Østermarie med sin mand to børn.