– Det kan ikke ligge i foreningens regi, for den har ikke det formål. Derfor er det mere mig som privatperson, der står for det, men vi bruger de samme informationskanaler, når vi nu en gang er oprettet og har så stor en base.
Hvordan er du selv blevet aktiv?
– Jeg tror, det var lidt af en tilfældighed. Jeg blev inviteret med til det allerførste møde i forbindelse med den konvoj, hvor fire biler i marts kørte til den ukrainske grænse og samlede flygtninge op. Stort set alle på mødet skulle med i bilerne, men jeg skulle ikke. Jeg spurgte, hvad der skulle ske med flygtningene, når de kom tilbage. Så kiggede de på mig og sagde: "Kan du ikke tage dig af det, Ralf?" I slutningen af marts tænke jeg, at vi blev nødt til at formalisere arbejdet på en måde. Jeg er lidt administrativ nørd og har det med at skulle formalisere ting. Heldigvis, for det gjorde, at vi kunne søge Indsamlingsnævnet, så vi kunne få nogle penge ind, og vi skulle have en bankkonto, som der var problemer med at få etableret, og vi skulle ændre nogle vedtægter. Der var nogle meget stramme regler på det tidspunkt.
Hvilke opgaver løser du?
– Jeg er talsmand og kasserer, og så bruger jeg rigtig meget tid på ukrainerne. Stort set alle ukrainerne kontakter mig, hvis der er en eller anden problemstilling, eller formand Olena Løsholt, som selv er ukrainer. Hun er gift med Sonnich Løsholt, som var ham, der sponserede de to busser til den ukrainske grænse.