'Lidt af en tilfældighed' at Ralf blev et aktiv for Bornholm

Ralf Marcoux Skovgaard er aktiv i foreningen Bornholm hjælper ukrainske flygtninge, formand i Gudhjemhuset, suppleant til kommunalbestyrelsen og selvstændig erhvervsdrivende.

Hvad er Bornholm hjælper ukrainske flygtninge?

– Vi er en lillebitte bestyrelse, som har fået nogle penge ind, og så prøver vi at hjælpe de ukrainere, der er kommet til Bornholm. Det gælder ansøgninger af den ene og anden slags, både til job og Udlændingestyrelsen, alle de administrative ting, rådgivning om diverse ting i samarbejde med integrationsafdelingen i regionskommunen og at arrangere den store julefest, vi havde i Østerlars.

Hvad med bilerne, der kører til Ukraine med nødhjælp. Er det også jer?

– Det kan ikke ligge i foreningens regi, for den har ikke det formål. Derfor er det mere mig som privatperson, der står for det, men vi bruger de samme informationskanaler, når vi nu en gang er oprettet og har så stor en base.

Hvordan er du selv blevet aktiv?

– Jeg tror, det var lidt af en tilfældighed. Jeg blev inviteret med til det allerførste møde i forbindelse med den konvoj, hvor fire biler i marts kørte til den ukrainske grænse og samlede flygtninge op. Stort set alle på mødet skulle med i bilerne, men jeg skulle ikke. Jeg spurgte, hvad der skulle ske med flygtningene, når de kom tilbage. Så kiggede de på mig og sagde: "Kan du ikke tage dig af det, Ralf?" I slutningen af marts tænke jeg, at vi blev nødt til at formalisere arbejdet på en måde. Jeg er lidt administrativ nørd og har det med at skulle formalisere ting. Heldigvis, for det gjorde, at vi kunne søge Indsamlingsnævnet, så vi kunne få nogle penge ind, og vi skulle have en bankkonto, som der var problemer med at få etableret, og vi skulle ændre nogle vedtægter. Der var nogle meget stramme regler på det tidspunkt.

Hvilke opgaver løser du?

– Jeg er talsmand og kasserer, og så bruger jeg rigtig meget tid på ukrainerne. Stort set alle ukrainerne kontakter mig, hvis der er en eller anden problemstilling, eller formand Olena Løsholt, som selv er ukrainer. Hun er gift med Sonnich Løsholt, som var ham, der sponserede de to busser til den ukrainske grænse.

Du er også aktiv i Gudhjemhuset. Hvad er det?

– Det er en ejendom, kommunen har stillet til rådighed for borgerne i Gudhjem. Vi har dannet en forening, hvor jeg er formand, og vi prøver efter bedste evne at få huset op at stå og tilbyde det til grupper, der måtte have interesse i at komme ind og benytte huset. Vi prøver at få et aktivt liv i det hus.

Hvordan går det?

– Det går fremad, og vi ser større og større interesse for brug af huset, også efter at jeg fik et billardbord forærende og gav det til huset. Det var det, der stod i Hut Li Hut. Vi har også fået et bordtennisbord forærende. Jeg er tidligere bordtennisspiller i Hasle, så jeg havde nogle bat liggende, og dem har vi lagt ind. Der er nogle, der har været i gang med at male, ordne og opdatere rummene. Vi satser også på at få et effektivt køkken. Vi havde tidligere en ældgammel opvaskemaskine, som var over tre timer om en opvask. Nu har vi fået en industrimaskine, som er halvandet minut om en opvask. Den første i hver måned har vi fællesspisning, og der er en forældregruppe, som vil begynde et eller andet. Vi har bridgefolk, gymnastikpiger, og der er andre grupper, der er interesserede. Der er nogle, som vil lave noget it oppe på førstesalen, hvor de unge også har et rum og mødes en gang imellem. Der er en ungdomsgruppe for de 18- til 25-årige, og så er der en lidt ældre gruppe, som mødes en gang om året til en julefrokost. Det er gamle gudhjembørn.

Hvordan er du selv havnet i Gudhjem?

– Da min datter flyttede til Østerlars for godt fem år siden, ringede hun til mig og sagde: "Far, du skal hjælpe mig." Jeg havnede i hendes kælder og skulle hjælpe med at få styr på det hus, hun havde købt, mens hendes mand stadig arbejdede i København. Så kom der en nabo og sagde, at hun skulle til Ibiza hen over vinteren, og kunne jeg ikke passe hendes hus. Mens jeg passede det, kom de fra bestyrelsen i brugsen. De havde åbenbart fået nys om min baggrund og mente, at jeg var den rette at få ind i bestyrelsen. Jeg blev formand og var det i to år. Det lykkedes at få sorte tal på bundlinjen i det andet år. I løbet af foråret solgte min datter den anden lejlighed, de havde i København og fik en pose penge ud af det. Hun skulle til at starte noget uddannelse, og vi kiggede på, hvordan hun bedst kunne få en indkomst. Jeg fortalte hende, at det bedste ville være at købe et hus, hun kunne bruge til udlejning. Hun fik øje på det hus, jeg nu bor i i Gudhjem, for der er to lejligheder, og der er bopælspligt. Hun købte huset, jeg har lejet mig ind i stueetagen, og så bruger vi første sal til udlejning. Det giver en stabil indkomst, og de penge, som bliver tjent på udlejningen, bliver geninvesteret i huset.

Hvad får du ellers tiden til at gå med?

– Jeg har mit eget lille regnskabsfirma med 40-50 klienter. Ved kommunalvalget blev jeg 1. suppleant for De Konservative, så torsdag sad jeg og trykkede på knapperne i kommunalbestyrelsen. I forbindelse med konstitueringen fik jeg plads i Skatteankenævnet, så en gang imellem drager jeg en hel dag til København for at deltage i det. Så har jeg et tæt samarbejde med Kim Kaspersen på Bornholms Teater om at skabe opmærksomhed omkring teaterstykket "Special Operation", der spiller på Rønne Theater den 4. februar. Det er et ukrainsk stykke, hvor pengene går ubeskåret til den humanitære organisation Bevar Ukraine.

Ralf Marcoux Skovgaard

70 år

Har en datter i Østerlars og en søn i Maribo

Født på Rigshospitalet i København, hvor dronningens livlæge tog imod ham, fordi hans mor er fransk

Navnet Marcoux stammer fra hans mormor, som var franskcanadier. Hans fars familie stammer fra Bornholm

Bor i dag i Gudhjem