Kong Frederik og dronning Mary ankom onsdag eftermiddag med chalup fra kongeskibet Dannebrog til Nordre Toldbod i København.
Det markerer afslutningen på kongeparrets første sejlsæson, der senest har bragt parret på sommertogt til Bornholm, Ærø, Assens og Vejle.
Tidligere på året sejlede parret med på statsbesøg i Norge og Sverige, ligesom skibet var parrets base under besøget i Grønland i slutningen af juni.
Onsdag aften blev afslutningen af sæsonen markeret med en såkaldt strygemiddag på Amalienborg.