Efter karrieren i forsvaret blev Knud ansat på Teknisk Skole i Hillerød, hvor han udfoldede sine store pædagogiske evner og i en årrække var en meget afholdt inspektør.
Helt fra ungdomstiden var Knud politisk engageret med tillidshverv i Socialdemokratiet, var i en periode kredsformand i Nordsjælland og medlem af partiets hovedbestyrelse. Den politiske flamme brændte hele livet med tydeligt engagement i debatter, læserbreve og talrige ordstyrer/dirigent-opgaver ved politiske møder og generalforsamlinger.
I seniortilværelsen lagde Knud megen energi i frivilligt arbejde i GrønnegadeCentret i Hillerød, hvor han var en af initiativtagerne til Seniorhøjskolen, og igen kunne mange nyde godt af Knuds videbegær og store pædagogiske sans. It-områdets udvikling af udstyr, teknikker og værktøjer fascinerede ham, og med stor hjælpsomhed har han i årevis været med til at vejlede og rådgive andre seniorer i denne udfordrende verden. GrønnegadeCentrets Videoklub pirrede også Knuds nysgerrighed og tekniske snilde. Sammen med andre fra denne aktivitetsgruppe har Knud ydet betydelige bidrag til centrets teknologiske udvikling.
Russerne på Bornholm
Kærligheden til barndomsøen blev omsat i en stor indsats i Bornholmerforeningen for Hillerød og Omegn.