– Meget. Det er min hjemstavn. Særligt efter at min sidste forældre døde for halvandet år siden, er savnet efter Bornholm blevet stærkere. Jeg tror, det er noget helt essentielt, at den første muldjord under ens fødder, som livet skrider frem, kommer til at betyde mere for en. Når man møder et menneske fra Bornholm, kommer samtalen også næsten altid til at runde samtalen om, fra hvilken egn af øen, man kommer fra. Jeg kunne dog ikke tænke mig at bo på Bornholm – for mange kender hinanden, og jeg synes, det er svært at være mig selv på øen.
Hvad drømmer du om at opnå i fremtiden?
– Blive boende i Valby, skrive bøger, undervise, holde foredrag og være sygehuspræst – og aldrig, så længe jeg lever at skulle skilles fra mine børn og min kone. Og så drømmer jeg om aldrig at miste min kristne tro. De sidste to ting, at bevare familien og troen, synes jeg faktisk er det største et menneske kan opnå.