Jurate Holm er vokset op som sovjetbarn

Det hele startede med at strikke "forbudte" bluser i en kælder i Litauen. I dag har den 53-årige butiksindehaver stor succes med Textillita i gågaden i Rønne. Jurate Holm er uddannet miljøingeniør, men det er hendes talent for at designe, sy og strikke, der er baggrunden for hendes succes.

Du er uddannet miljøingeniør i Litauen og sælger bæredygtigt tøj, hvordan hænger det sammen?

– Min baggrund er, at jeg har forstand på farver, indfarvninger, miljøbelastninger og vand, luft og jord. Men meget specifikt er det vand, der er mit speciale. Men jeg har ikke brugt uddannelsen i mit hjemland, fordi jeg omskolede mig til, hvad man kan sammenligne med en logistikingeniør i Danmark. Og den uddannelse bruger jeg faktisk her i butikken til beregning, indkøb og planlægning, så det, jeg har lært under min uddannelse, er slet ikke forgæves.

Hvordan er din interesse for at strikke opstået?

– Jeg er jo sovjetbarn, født i 1969 og vokset op i en periode, hvor man ikke rigtig kunne få tøj. Man kunne selvfølgelig få noget, men det så forfærdeligt ud. I sovjettiden var der et "smuglerblad", der hed Burda, og det var et tysk blad med strikkeopskrifter. Alt vestligt var forbudt, du måtte ikke opleve noget, der var bedre, det var et forfærdeligt system. Men min nabo og jeg lavede en lille "spekulantvirksomhed", hvor vi strikkede bluser i kælderen. Hun havde en håndmaskine, som hun enten strikkede bunden eller toppen på, alt efter om mønstret var oppe eller nede, derefter strikkede jeg mønstret i hånden, for det gik hurtigere, men også fordi jeg var dygtig til at lave mønstre.

Du må have skilt dig ud?

– På min årgang på universitetet, lavede mine gruppekammerater altid sjov med, at jeg havde en ny bluse på hver uge, og det havde jeg. De bluser vi strikkede, solgte vi på det sorte marked, der var ikke andet for. Der var ingen regler overhovedet, når systemet er sådan. Man kunne faktisk også få syet jeans i kælderen. Jeg gik ret smart klædt og tjente allerede som 16-årig mange penge, så jeg var den, der gav tilskud til festerne, og jeg rejste også en del indenfor Sovjetunionen. Der var jo 16 lande, man kunne rejse i, så det var godt. Men i 1991 bliver vi uafhængige og løsrev os fra Sovjetunionen.

Hvad sker der så?

– Alt det, vi havde lavet, var ikke længere aktuelt. Det, der kom ind i landet, kom fra Jugoslavien og Polen, og det var på en helt anden måde med perler, pailletter og bælter og store knapper. Men det var også fint nok, for i 1993 blev jeg færdig med min uddannelse som miljøingeniør indenfor naturressourcer og fik job. Og det var i det job, i forbindelse med udvikling af kvalitetssystemer, jeg kom til Bornholm på kursus og mødte min nuværende mand. Det var i 1995.

Du flyttede til Bornholm i 2000 og startede faktisk den virksomhed, du har i dag?

– Jeg søgte job hos Espersen, fordi jeg havde en god insiderviden om den fabrik, der skulle bygges i Klaipeda i Litauen og havde kalkuleret en del af fabrikkens svagstrøm og vidste, hvor virksomheden kunne spare penge. Men jeg fik ikke jobbet, så i stedet brugte jeg min erfaring med at sælge tøj. I begyndelsen var det på torvet, inden jeg flyttede ind i Nørregade nummer 1.

Hvilke tanker gjorde du dig dengang?

–Jeg ville have noget, der var unikt, og som har historie og har mening bag sig. Jeg læste et sted, at i 2020 bliver størstedelen af tøjet naturtøj. Vores tøj skulle være bæredygtigt og socialt. Jeg engagerede nogle kvinder, som havde svært ved at klare sig i Litauen, men som håndværksmæssigt er meget dygtige, og fra starten kom der et rigtig godtsamarbejde ud af det med fire andre kvinder.

Hvordan arbejder du med bæredygtighed?

– Vi smider ingenting væk. Alt bliver brugt, blandt andet bliver tøjrester til små gaveposer. Jeg fremmer salg, der har begrundet fornuft. Jeg vil betragte det som slowfashion, jeg køber ikke en hel container med tøj, fordi jeg skal sælge en masse. Det går så langsomt, som det skal. Den her forretning er mere en livsstilsforretning.

Hvis du skal kigge frem i 2023 i forhold til, hvilke farver der kommer?

– Jeg tænker aldrig i farver, jeg tænker altid i typer. Hvis du er god i blåt, så er du også god i blåt i overmorgen. Skandinaviske typer er for eksempel super gode i blå og orange, men man skal også have strandardfarver, jordfarver, og så er det godt med to farver, der skifter, og hvor forretningen bliver spændende. Og så er lyseblå og lyserød godt om sommeren. I 2023 er der en kraftig græsgrøn på vej, måske skal jeg have den, men det beslutter jeg først til foråret, for følelsen skal være der.

Jurate Holm

53 år

Gift med Benny Holm

Har en datter på 16 år

Født i Litauen og bornholmsk gift

Uddannet miljøingeniør i sit hjemland

Startede butik i 2000

Textillita ligger i gågaden i Rønne

Har netbutikken People Fashion Store