– Når man er dyrepasser, vil man gerne arbejde med dyr, og, jeg synes, det er fantastisk – da jeg arbejdede på Remisen, var det også dyrene det handlede om, men det var også de unge mennesker, der var i fokus, og det var også mega spændende at arbejde med dem. Men nu er det bare sådan, at det her brænder jeg virkelig for.
– Det her har jeg bare gjort, siden jeg var helt lille, hvor jeg har fundet små dyr og plejet og passet dem og fået dem til at overleve. Så det med at kunne sætte dyrene ud i naturen igen eller give dem videre til en familie, det har altid fascineret mig meget.
Hvad er dine forventninger til dit nye job?
– Jeg har her til morgen haft travlt med at gøre rent ude ved kattene. Men jeg skal lige finde en rytme og finde ud af, hvad jeg skal gøre hvornår. Og så skal jeg blive aktiv på Facebook og Instagram, hvor jeg vil lægge små historier op med, hvad der sker med dyrene, eller hvis vi har dyr, der er klar til at blive videreformidlet til en familie.
Har du selv dyr?