Doris var altid yderst velplejet og velklædt og holdt af smukke ting omkring sig. Under biograftiden var hun altid i arbejde, fra klokken 6 om morgenen til hen på aftenen, for det første med kioskerne, hvor hun havde flere ansatte og for eksempel til påske udsmykkede de overdådigste påskeæg, berømmet i byen.
Doris var meget dygtig til al brød- og kagebagning og lærte gerne fra sig til unge venner, ligesom hun strikkede trøjer lynhurtigt til familie, venner og bekendte. Senere, da hun var blevet alene, lavede hun silketryk og kreerede smukke (gave)kort, som familien og andre fik stor glæde af i mange år. Hun uddelte med rund hånd gaver og solgte også i perioder af sine kreationer. Hun sendte endda ved særlige lejligheder gaver til kongehuset, hvis fine takkebreve kom op at hænge på væggen til stor glæde for Doris.
Doris var en stor hundeven og havde i tidens løb fem-seks hunde efter hinanden, altid schæferhunde, som hun motionerede – enten på cykel eller på lange gåture på op til 10 kilometer, så længe hun kunne det.
Doris var alt i alt en foretagsom, kreativ, beslutsom og udadvendt person. Som barn blev hun kaldt "stormvinden" af sin mor, har hun selv fortalt.
Doris, som blev født den 14. december 1921, havde i den sidste tid glædet sig meget til at fejre sin 100-års fødselsdag i år, som hendes to søstre havde kunnet fejre deres før hende. Sådan skulle det ikke være. Men det er ikke forkert at sige, at hun fik et langt og godt liv.