Historiker: Granitten fortjener mere opmærksomhed

Frederik Spliid er formidler på Moseløkken Stenbrudsmuseum. Han mener, at stenbrydningen på Bornholm fortjener en større plads i historien.

Hvor kommer du fra?

– Sorø er min barndomsby, men jeg studerede i Odense inden jeg flyttede til Bornholm i 2020. Jeg læste historie og kultur på bacheloren, og formidling på kandidaten. Jeg har altid været interesseret i historie. Mine forældre og bedsteforældre tog ofte mig og mine fire søskende med på museum og vi rejste også meget, først til Sverige og Norge, men senere også til Berlin og Paris og London.

Hvordan kom I til Bornholm, dig og din kæreste?

– Rune Holm, som er tilflytterkonsulent i Bornholms Regionskommune, ringede ud af det blå til min kæreste og spurgte om vi var interesseret i at flytte til Bornholm. Hun er hørekonsulent, og han havde set på jobnet, at hun var ledig. Vi blev enige om at prøve det af, og så søgte min kæreste jobbet og fik det. Hun arbejder i dag på kommunikationscenteret i Rønne.

Var det en god oplevelse at flytte herover?

– Vi flyttede herover i starten af 2020, midt under corona. Det var virkelig forfærdeligt. Alt var lukket ned undtagen dagligvarebutikkerne, man måtte ikke være sammen med nogen. Til at begynde med var jeg hjemme med vores søn, men efter kort tid fik jeg et barselsvikariat på Ø-arkivet, hvor jeg skrev artikler og egistrerede arkivalier. Derefter havde jeg et par kortvarige ansættelser, indtil jeg for tre år siden fik job på Moseløkkens Stenbrudsmuseum i Allinge.

Hvad laver du der?

- Stenbrydning var et hovederhverv for bornholmerne i gamle dage, og mit job er at formidle historien om granitten til de besøgende. Der kommer både skoleklasser, privatpersoner og turister, som gerne vil vide noget om granit. Der er syv forskellige typer granit på Bornholm, og der brydes stadig Rønne Granit, Paradisbakke-granit, Moseløkke-granit og Svaneke-granit.

I demonstrerer også hvordan man arbejder med granitten?

– Ja, vi viser hvordan man sliber og polerer granitten, og hvordan man flækkede brosten i gamle dage. Vi har også et trykluftsbor, som vi bruger til at vise hvordan man borer i granitten. Det er noget af det sjove, vi laver. Vi viser også gæsterne hvordan man flækker tonstunge sten med rundkiler. Granit er et 1,7 milliarder år gammelt hårdt og robust materiale, men det er også skrøbeligt. Vi har både børn og pensionister, der står og slår ligeså stille med rundkilen, og pludselig flækker stenen.

Synes du stenbrydningen fortjener en større plads i historien?

– Den fortjener en større plads. Der er granit overalt i landet, og meget af det kommer fra Bornholm. Det tænker man ikke særlig meget over. Det er min mission på museet at fortælle om hovedbanegården i København, indgangen til Tivoli, trappetrin og facader på Strøget, søjlerne ved Nationalmuseet. Jeg arbejdede på et tidspunkt på Rigsarkivet og gik forbi de søjler hver morgen, uden at tænke over, at det er Moseløkke-granit. Mange tror måske, at det er importeret fra Kina og andre steder. Kuglerne på Christiansborg Slotsplads er også lavet af Moseløkke-granit.

Havde du et forhåndskendskab til granit, da du startede på stenbrudsmuseet?

– Nej. Det første år var ren oplæring. Andet år gik jeg i gang med at lægge opslag på vores facebookside om museet og de steder i Danmark, hvor man har brugt granit fra Bornholm. Efter den første sæson arbejdede jeg en vinter hos Zurface i Rønne. Det er dem, der har brydningsretten i Moseløkken Granitbrud. Her hjalp jeg med at bore fliser til metro-byggeriet i København.

– Det tog fire måneder at bore 36.000 huller, og det var meget ensformigt arbejde. Men at se hvordan det fungerede på fabrikken, det var fantastisk. Jeg sugede til mig, og bruger ofte mine erfaringer fra den tid i min fortælling på museet. Stenbrydning er stadig en levende industri, samtidig med at der er 200 år gamle boremærker overalt på Nordbornholm. Det er en oplevelse i sig selv at gå rundt i skovene deroppe.

Er I faldet godt til?

– Bornholm har mange ting at byde på, kulturelt og naturmæssigt, og Carina er glad for sit job. Det er lidt sværere med det sociale. Det er svært at bygge et netværk op herovre. Vi savner vores barndomsvenner og familie. Men vi ved, at der er andre, der kæmper med det samme. Vi aner ikke hvorfor det er svært, men det hænger måske sammen med, at vores søn er autist. På den måde har vi ikke den samme sociale berøringsflade som andre børnefamilier.

– Nu er vi begyndt at se folk fra børnehaven. Elias går i Svanereden, som er en specialbørnehave i Svaneke. Han er glad og trives og udvikler sig med syvmileskridt. Det er de helt rette rammer, hvor børnene bliver mødt, der, hvor de skal mødes. Men vi vil gerne være en del af et større fællesskab. Især sammen med andre børnefamilier. Vi meget interesserede i at høre om muligheder.

Frederik Spliid

Alder: 37

Uddannelse: Cand. mag. i kultur og formidling

Bopæl: Rønne

Civilstand: Kæreste med Carina og far til Elias på fem

Fritidsinteresser: Ror i roklubben i Rønne om vinteren