– Det var også dengang et mindre firma som i dag med seks-syv ansatte, inklusive mesteren. Der faldt jeg godt til, og da den gamle mester ikke havde nogen naturlig efterfølger, spurgte jeg i 2007, hvad han tænkte om fremtiden. Han svarede, at han havde tænkt, at jeg skulle overtage firmaet. Jeg købte halvdelen af virksomheden i 2008 og resten i 2011.
– Firmaet havde ligget på Nørrebrogade siden 1993, men i 2016 blev vi nødt til at flytte, og vi kom ud til Albertslund, hvor vi ligger i dag. I første omgang lejede vi os ind, og siden købte vi lokalerne i Værkstedsgården.
Hvad arbejder I med i firmaet?
– Vi er fast tilknyttet nogle afdelinger af Københavns Universitet (KU), hvilket udspringer af, at vi oprindelig havde meget arbejde for Landbohøjskolen, som i dag hører under universitetet.
– Vi har opgaver for andet erhverv, og så har vi også private kunder, der henvender sig om døre og vinduer, udskiftning af tag, køkken, gulve... Vi laver hvad som helst, og vi har også totalentrepriser primært på KU, hvor vi har andre virksomheder som faste samarbejdspartnere.