Flytter fra hovedstaden til Bornholm: Lisbeth er kommunens nye direktør

Da hendes tre børn snart flytter hjemmefra, synes Lisbeth Røgind, at det er et godt tidspunkt at prøve noget nyt. Derfor søgte hun jobbet som direktør for de tekniske områder i Bornholms Regionskommune, og den 1. februar har hun første arbejdsdag.

Hvilke overvejelser gjorde du dig i forhold til, at du skal flytte din tilværelse fra hovedstaden til Bornholm?

– Jeg har tre børn, som næsten alle sammen er voksne. Min ene, hun læser på universitetet og flytter nok snart hjemmefra. Min anden, han flytter hjemmefra lige om et øjeblik. Og min tredje, han bliver student til sommer. Han skal sikkert også noget værnepligt eller noget andet. Så lige om lidt er huset lidt tomt, for så er vi kun mig og min mand og vores hund og to katte. Jeg tænkte, det er et meget godt tidspunkt, hvor vi kan forsøge noget andet. Vi bliver lidt en sammenbragt familie, kan man sige, fordi de bliver selvfølgelig her, hvor de nu har deres tilknytning med uddannelse og så videre. Så det er mig, der kommer til at skulle finde en lille bolig på Bornholm. Det glæder jeg mig meget til, fordi Bornholm er et fantastisk sted. Jeg er allerede ved at finde ud af, hvad jeg skal lave i min fritid, som jeg selvfølgelig håber at få noget af.

Hvad er din relation til Bornholm?

– Det er lidt langt tilbage, men jeg er faktisk kvart bornholmer, for min farmor kom fra Bornholm. Min oldefar var smedemester i Klemensker og blev født i 1858, og min farmor fik børn lidt sent, og hun flyttede så til København og mødte sin mand. Så min far har været meget på Bornholm, da han var barn, men jeg har ikke været helt så meget på Bornholm. Jeg har jo nogle fjerne slægtninge, men jeg har besøgt Bornholm mere som turist og nydt det meget.

Hvad vil du bruge din fritid på, når du flytter til Bornholm?

– Jeg har været i kontakt med Bornholms Kajakklub, fordi jeg ror i kajak, og jeg begyndte med det som voksen. Jeg har også set, om der var nogle fine strikkebutikker, for jeg elsker at lave noget håndarbejde. Jeg elsker også kunsthåndværk, og der kommer jeg jo lige over til den rigtige ø, kan man sige. Og så er der hele det bornholmske landskab. De gange, når jeg har været turist på Bornholm, så har det jo altså handlet meget om at bevæge mig rundt på vandfald og på klipper og inde i Almindingen og ude på stranden. Der er jo ikke den landskabs- og naturtype, der ikke er på Bornholm. Det er jo helt fantastisk, og jeg glæder mig så meget til at vandre rundt. Jeg kan også godt lide at tage rundt i de små byer, for som arkitekt er det vidunderligt at se et fortov med Hasleklinker og gader med bornholmsk granit.

Er der et stykke arkitektarbejde på Bornholm, som du sætter særlig pris på?

– Nu har jeg været i Rønne et par gange, og jeg synes, det er en super fin by. Der er både de helt gamle og lave, klassiske byhuse, og så er der også et fint torv med en god købstadsstemning. I den helt anden ende er det selvfølgelig Hammershus og det anlæg, de har lavet deroppe, hvor der er kommet noget moderne og spændende til. Og så er der kunstmuseet, hvor der både er noget sammenhængende og gammelt, men også kommet noget ny, fin arkitektur.

Hvorfor søgte du jobbet som direktør for de tekniske områder i BRK?

– Først og fremmest er det en fantastisk spændende stilling. Der er flere tilsvarende stillinger lige nu, men her rammer vi ned i noget, som virkelig er vigtigt for landet med energiplaner og grøn trepart og grøn energiø. Det er simpelthen så vigtigt, at vi får gjort noget ved de fysiske rammer i vores klima, så vi fortsat kan have et godt velfærdssamfund.

– I jobopslaget så jeg også, at Bornholm rigtig gerne vil udvikling og især boligudvikling. Lige siden min tid som arkitekt har det ligget mit hjerte meget nært, at der er gode boligforhold. Og så synes jeg også, det er meget spændende, hvordan man kan understøtte erhvervslivet og sikre, at det bornholmske lokalsamfund hænger sammen. Der bliver også lagt op til, at der kommer til at være et stort samarbejde mellem erhvervsliv og fonde og de lokale og borgerne, og det ser jeg meget frem til.

Hvad kan du godt lide ved at arbejde for en kommune?

– Jeg holder virkelig af det, fordi vi er fundamentet for den danske velfærdsmodel. Kommunerne er dem, som har ansvaret for omsorg og uddannelse og infrastruktur, og det vil jeg bare så gerne bidrage til. Jeg synes, at den kommunale arbejdsplads er sindssygt vigtig i et demokrati. Og demokratierne er udfordret, når man kigger rundt omkring. Så det vil jeg rigtig gerne bidrage til, at vi har gode arbejdspladser og give et godt bidrag til, at vores medarbejdere har det godt, for det er ikke altid, at de har det nemt.

Hvad er din professionelle baggrund?

– Jeg er uddannet arkitekt, og så har jeg taget en HD i økonomistyring og en master i ledelse. Jeg kommer fra en stilling som centerchef i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor jeg har ansvaret for udvikling og drift af alle ejendomme, veje og parker. Vi har et meget stort anlægsprogram, så der bliver bygget rigtig meget. Der er en letbane, der kommer igennem, og vi har lige renoveret vores fredede rådhus, og det har fyldt meget i min kalender.

– Inden da var jeg i rigtig mange år på Copenhagen Business School, der ligger inde på Frederiksberg, og der havde jeg at gøre med ejendommen og den lille smule park, som universitet har. Der byggede vi også rigtig, rigtig meget. Det var sådan et universitet, der ekspanderede og blev helt op til tre gange så stort i de 17 år, jeg var der.

– I starten af min karriere havde jeg to kortere ansættelser. Lige inden CBS var jeg på en tegnestue, som havde med landskab og veje og bygninger at gøre. Den havde sådan en lillebitte filial i København, så der sad vi under taget i en bylejlighed og arbejdede tre-fire mand. Og i mit allerførste job sad jeg på en tegnestue i Helsingør, der kun havde med landskab at gøre. Der sad vi også fire mand. Så man kan sige, at jeg er gået fra at være i nogle meget små steder i det private, til at være i nogle større og større steder. CBS var jo staten, og bagefter arbejdede jeg i en kommune, så jeg har ligesom været i alle sektorer.

Hvordan var det at gå fra at arbejde i en tegnestue til at arbejde for et universitet?

– Da jeg startede på CBS, havde jeg en overvejelse, om jeg ville miste et eller andet i forhold til det kreative. Når man skifter job, så er det jo godt, at man får noget nyt, men hvad er det, man mister? Men jeg fandt ud af, at jeg traf flere kreative beslutninger, når jeg var bygherre. Der er utrolig mange valg, man skal træffe, når man er med til at lede et projekt igennem, mens da jeg sad på tegnestuerne, var der utroligt meget administrativt arbejde. Vi skulle sidde og beskrive, lave tilbudslister og rette de samme tegninger igen og igen, fordi der var en lille ting, som skulle rettes. Så den fase, som var den egentlig kreative, den fyldte meget lidt.

– Jeg havde også troet, fordi jeg sad på en landskabstegnestue, at jeg ville komme til at bevæge mig meget ud. Jeg elsker at bevæge mig, jeg elsker at komme udenfor, men det meste af min dag sad jeg bag min computerskærm. Så det er en af de ting, jeg har prøvet på i min karriere, at finde nogle jobs, hvor jeg kommer mere rundt og taler med nogle flere mennesker og får lov til at se nogle flere ting og være med til at træffe flere beslutninger, fordi det er der, jeg trives. Der er også kreativitet i mange forskellige beslutninger, som ikke kun handler om det æstetiske og fysiske, men om hvordan man får tingene til at lykkes. Det fandt jeg ud af på CBS, at det var super sjovt, og at jeg godt kunne lide det, og så blev det min vej.

På CBS gik du fra at være medarbejder til at være chef med ansvar for andre. Hvordan var det skifte?

– Det er jo helt tilbage i 2011, så det er jo efterhånden mange år siden. Men jeg kan godt huske springet. Jeg blev forfremmet internt, så mine tidligere kollegaer blev nu mine medarbejdere, og der tænkte jeg, hold da op, jeg skal lige tænke mig lidt om her. Nu har jeg et andet ansvar. Der må godt være et professionelt venskab, men man skal passe på, fordi man får jo noget indflydelse over sine tidligere kollegaer. Derfor besluttede jeg, at jeg bliver nødt til at kunne det ordentligt og få noget ledelseshåndværk, så jeg startede på nogle små ledelseskurser. Fordi det at lede andre, det er også en faglighed, og det kræver, at man har nogle værktøjer, så man kan gøre det ordentligt og professionelt, så det var det, jeg gjorde.

Lisbeth Røgind

56 år.

Uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1995. Blev i 2000 ansat ved CBS, først som arkitekt og senere som plan- og bygningschef, inden hun i 2015 blev kontorchef. I 2017 blev hun ansat i Lyngby-Taarbæk Kommune som ny centerchef for Arealer og Ejendomme. Pr. 1. februar 2025 er hun ansat som direktør for de tekniske områder i Bornholms Regionskommune.