Flygtede fra krigen og fandt kærligheden på Bornholm

Jasmin Halilovic har rejst meget rundt i sit liv, og det har ikke alt sammen været frivilligt.

Hvor kommer du fra?

– Jeg blev født i Bosnien, men så kom der krig, og vores hus blev totalt bombet. Derefter flyttede vi til Kroatien, da jeg var tre år. Så var vi der i et par måneder, men så begyndte krigen også i Kroatien. Derfor flygtede vi til Tyskland.

Hvordan kan det være, I tog til Tyskland?

– Min far havde familie i Tyskland, og der var vi de næste seks år. Vi flyttede til Duisburg og var der fra 1992 til 1998. Jeg fik plads i en børnehave, men der var ikke plads til min søster. Det var ikke så godt. Da jeg var omkring ni år gammel, flyttede vi tilbage til Kroatien igen til vores gamle hjemby Sisak, der ligger cirka 50 kilometer fra Zagreb. Det var rigtig svært for mig. Jeg havde ikke helt glemt mit sprog, men det var svært at komme i gang igen, for jeg havde næsten kun talt tysk. Den gang var jeg først med min far på arbejde, til han købte en lejlighed, og så begyndte jeg i skole.

Hvor lang tid boede du så i Kroatien denne gang?

– Der blev jeg til 2011. Jeg var 13 år gammel. Så var jeg færdig med skolen, fordi man kun går til ottende klasse. Det var meget svært at få arbejde den gang. Lønnen var også lav og blev udbetalt for sent, så jeg flyttede til Tyskland igen, hvor jeg kendte én. Jeg kunne tysk, og fik også lov til at arbejde. Her blev jeg til 2016, og så tog jeg til Bornholm.

Hvordan var dagligdagen i Kroatien?

– Landet var hårdt ramt. Alle byggerier var helt smadrede, og det var rigtig svært at komme i gang igen. Skolen var også rigtig hård for mig, hvis man sammenligner med skoler i Tyskland eller Danmark. Og hvis man ikke gør det godt nok i skolen, skal man starte forfra i samme klasse næste år. Det kan være, hvis man ikke har været god nok i fysik eller matematik.

Hvordan kan det være, at du tog til Bornholm?

– Jeg havde mødt min kone. Hun var flyttet til Bornholm fra Kroatien i 2013, og så mødtes vi på en ferie i Kroatien. Derefter skrev vi på Facebook, og så kom jeg og besøgte hende her. Først havde vi planlagt at bo i Tyskland, men hendes forældre boede her på Bornholm, og mine boede i Kroatien. Derfor besluttede vi, at det var bedre, vi flyttede til Bornholm.

Hvordan kan det være, at din kone og hendes familie havnede på Bornholm?

– Hendes moster og familien var kommet hertil som flygtninge i 1992 og havde boet der lige siden. Så spurgte hun sin moster, om det var muligt, at hun kunne komme herop og arbejde. Derefter flyttede hun til Bornholm, og lidt senere flyttede hendes forældre også herop for at bo her.

Hvordan var det for dig at komme til Bornholm?

– Det var faktisk rigtig fint; stille og roligt. Sundt for mig og min kone. Jeg fik arbejde i slagteriet i starten, og nu arbejder jeg hos Jensen som elektriker. Så jeg er meget tilfreds lige nu. Det er et virkelig godt sted at arbejde, for der er altid opgaver til os, så jeg skal ikke på a-kassen. Kollegaerne er også virkelig fine. Øen er smuk, og folkene her er rolige. Jeg kan ikke sige andet, end at det var skønt at komme her.

Når man har boet i Kroatien og større tyske byer – hvordan er det så at bo på Bornholm?

– Det er rigtig anderledes. Jeg arbejdede på et tysk kemifirma, hvor der var 50.000 ansatte. Når jeg mødte, skulle jeg først køre med en bus hen der, hvor jeg skulle arbejde. Her tager det to-tre minutter, før jeg er i gang.

– Vi bor her i Rønne og har købt et hus. Den gang var det ikke så dyrt, og renten var lav. Så tænkte vi, det var godt at købe vores eget hus for at få lidt mere plads og en have.

Hvad laver du i fritiden?

– Nu har jeg fuldtidsarbejde. Min kone gør rent på Tidende, så hjælper også med hendes, så hun kan være mere hjemme med vores barn om aftenen. Desuden er der den lille og mange opgaver med huset, når jeg har fri, så der er ikke så meget fritid. Men når vi kan, rejser vi meget. Til Kroatien, Tyskland, Sverige og resten af Danmark. Derudover kan vi rigtig godt lide at være ved stranden her. Jeg har spillet meget fodbold på Bornholm, og jeg kan godt lide at tage min dreng med i svømmehallen.

Hvordan er det så at bo på Bornholm nu?

– Vi har fået gode danske venner. Bornholmerne er rigtig fine. Selvfølgelig er kulturen anderledes, men det er noget, vi skal affinde os med. Vi tænker en gang imellem på at flytte tilbage, men det er nok ikke nogen god idé for os. Hvis vi rejser tilbage til Bosnien eller Kroatien igen, skal jeg finde et arbejde der, og det er meget svært. Der heller ikke så stor sikkerhed, og man frygter virkelig, om man får sin løn hver måned. Sådan er det ikke på Bornholm. I Kroatien lever man ikke, der overlever man kun. Alting er så usikkert. I Danmark ved man altid, at man får det, man skal have.

Hvor tror du, at du er om 10 år?

– Det har jeg ingen idé om. Hvis det på nogen måde er muligt, ville jeg gerne prøve at bo i Kroatien igen. Der bor min familie også, og dem savner jeg. Min kone har en anden holdning, da hun har sin familie her. Man må også tænke på sit barns fremtid, og der er det nok bedre her.

– Vi blev tvunget til at forlade vores land og bo et andet sted. Derfor er det underligt at tænke på, hvordan det kunne være blevet. Det kunne også være interessant at prøve at bo et andet sted her i landet; måske i København. Men igen – så skal man forlade alt det, man har, og starte helt forfra. Det er virkelig svært. Så det kan sagtens være, at jeg bliver resten af mit liv her på Bornholm.

Jasmin Halilovic

35 år gammel

Arbejder som elektriker hos Jensen

Gift og har en søn på to år