– Han havde det godt med det. Han kunne godt se, hvor udviklingen bar hen. Da jeg blev ansat i Fridolf & Bidstrup i 1993, var det en meget stor forretning på landsplan. En større konsolidering i branchen betød, at vores forretning ikke længere var blandt de store spillere – og store spillere har nemmere vilkår. Jeg tror på, at det var rettidig omhu, at vi solgte til nogen, der var større, siger Jens Fridolf.
Virksomhedsnavnet lever i dag videre i Fridolf Udlejning (med udlejning af blandt andet lifte, maskiner, skurvogne, varebiler og autocampere), som Jens Fridolf driver med to ansatte.
Carl Fridolf levede det meste af sit liv i Svaneke, som han og Kirsten flyttede tilbage til efter nogle år i Rønne. Kirsten døde i 2020.
I Svaneke vil man nok huske Carl Fridolf for, at han indtil for kort tid siden kørte rundt på sin trehjulede elcykel, nem at kende med sine røde shorts og kasketten.
Han lavede mad