Erhvervsforening har fået ny koordinator

Erhvervsforening har fået ny koordinator
Ifølge bestyrelsen i Erhvervsforeningen Østbornholm har Martin Birk 22 års erfaring indenfor detailhandlen. Privatfoto.
NOTITS | 13. NOV 2023 • 14:00
NOTITS
13. NOV 2023 • 14:00

Den 1. november fik Erhvervsforeningen Østbornholm en ny koordinator. Det er Martin Birk, som driver sin egen virksomhed SoWhat Bornholm.

"Bestyrelsen har haft fokus på at udvælge en kandidat med stærke kompetencer inden for film og billeder, som er fortrolig med sociale medier og har erfaring inden for grafisk design, storytelling, kommunikation og kommercielt tænkemåde," skriver bestyrelsen i erhvervsforeningen i en mail, hvor de også skriver, at de har prioriteret en kandidat med et stærkt engagement i forhold til opgaven, og en der er "udadvendt, nysgerrig og opsøgende".

Disse kompetencer har de altså fundet i Martin Birk, som nu bydes hjerteligt velkommen.

På samme tid takker den tidligere koordinator, Vivi Gornitzka af. Hun har efter to år og tre måneder valgt at stoppe som koordinator.

"Vi har været ekstremt glade for Vivis store indsats med at holde Nexø kørende i samarbejde med bestyrelsen og medlemmerne. Vi ønsker Vivi al mulig held og lykke i fremtiden med alt, hvad hun foretager sig," skriver bestyrelsen med en kæmpe tak til Vivi Gornitzka.