En bunden opgave at løfte optaget på Bornholm

Martin Hermansen er ny uddannelsesleder på læreruddannelsen på Bornholm. Han bliver boende i Brønshøj, men kan i det mindste altid tage en snak med retrieveren Bella, som han for et par år siden var ovre at hente på Bornholm.

Hvor kommer du fra?

– Jeg er født og opvokset i Nakskov på Lolland, så ligesom det er tilfældet for Bornholm, kommer jeg fra en ø, som ligger lidt langt væk fra København.

På et tidspunkt skulle du beslutte dig for en uddannelse?

– Ja, jeg flyttede hurtigt væk ligesom mange andre unge fra udkanten af Danmark, som vil have en længere uddannelse. Jeg tog til København, hvor jeg har boet, siden jeg var 19 år, og jeg er uddannet som naturgeograf. Sådan en beskæftiger sig blandt andet med de landskabstyper, som mennesket ikke, eller kun i begrænset omfang, har indflydelse på.

Hvad gjorde du som færdiguddannet?

– Jeg blev ansat på Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole og underviste i geografi i mange år, men blev for cirka tre år siden leder på vores tre læreruddannelser på Frederiksberg, Carlsberg og i Helsingør. Der er vi i alt otte uddannelsesledere, der deler arbejdet med at styre læreruddannelsen. Mit ansvarsområde er naturfag, kulturfag, planlægning og logistik – men nu har jeg så også fået fornøjelsen af læreruddannelsen på Bornholm.

På Bornholm er der i hvert fald færre, der søger ind, men er det en generel tendens?

– Ja, for tiden er vi udfordret i forhold til at tiltrække studerende. Ikke kun på Bornholm, i byerne oplever vi også et lidt faldende optag i forhold til de cirka 1.000 studerende, vi gerne har i alt.

Hvor mange søgte ind på Bornholm i år?

– Oprindeligt var det tre, men så lavede vi et ekstraoptag, og nu er vi fem, hvilket svarer til sidste år. Tidligere har holdene været større, men dem, vi har fået i år, virker til at være rigtig gode. Nogle har været væk fra øen og prøvet andre ting, men er vendt tilbage for at læse til lærer, og nogle kommer direkte fra en ungdomsuddannelse.

Fakta

Martin Hermansen er 46 år.

Han blev i 2004 færdig som cand. scient. i geografi.

Han bor i Brønshøj med sin kone og tre børn på 11, 14 og 18 år.

Hvad er dit eget forhold til Bornholm?

– Det er langt og godt, for jeg har jo undervist i geografi i mange år og i forbindelse med studieture og ekskursioner rigtig mange gange besøgt øen. Det er nok op mod 10 gange, vil jeg tro.

Og hvad er det så, du har præsenteret eleverne for?

– Det er alt fra landbrug til slagteriet, som jeg har besøgt en del gange, og selvfølgelig alle de klassiske lokaliteter, men specielt med fokus på geologi og sammenhængen mellem mennesker og natur. Det har altid været min holdning, at specielt de lærere, vi uddanner i København, på et eller andet tidspunkt tager deres elever på studietur til Bornholm, og derfor synes jeg, det er vigtigt, de er klædt på til at bruge øen på en god måde. Og den er rigtig fantastisk til mange tematikker. Det er også vigtigt i forhold til, at vi gerne vil styrke optaget til læreruddannelsen på Bornholm, for det projekt er lidt udfordret af øens demografiske profil, og at mange rejser væk efter deres ungdomsuddannelse. Derfor skal vi nok arbejde på at knytte den københavnske læreruddannelse tættere til den bornholmske, så en del af de studerende dér også kommer til Bornholm. Så vi kan trække begge veje.

Det må være svært at holde så lille en uddannelse som den bornholmske læreruddannelse kørende, I kan vel næppe have lærere ansat på Bornholm?

– Jo, vi har faktisk to fastansatte lærere på Bornholm. Men ellers kobler vi vores studerende ind på nogle fleksible løsninger som for eksempel vores net-uddannelse, hvor man for eksempel mødes over Skype, men de mødes også nogle gange rent fysisk med deres medstuderende over nogle dage.

Tror du, det vil lykkes at løfte optaget på Bornholm?

– Det skal vi jo! Det bornholmske skolevæsen har også i høj grad brug for, at der uddannes dygtige lærere, så det er en bunden opgave. Men jeg er også optimistisk, for jeg tror på, at vi kan styrke læreruddannelsen og gøre det mere attraktivt at gå på den. Vi skal finde nogle løsninger, der gør den mere spændende, men som også vil gøre det mere spændende for vores studerende på Sjælland at søge mod Bornholm.

Hvad med at intensivere kontakten til de bornholmske ungdomsuddannelser?

– Vi er jo så heldige, at de ligger samme sted, på Campus Bornholm, og vi arbejder i det hele taget systematisk med at være i kontakt med mange interessenter på øen såsom den bornholmske lærerforening, skolechefen i kommunen – og i det hele taget dyrke brobygningsaktiviteter.

Hvor mange studerende skal der til, for at I synes, I er kommet i mål?

– Jamen, vi vil da gerne ha' for eksempel tre gange så mange på Bornholm. Det ville betyde, vi kunne lave et helt hold, det er jo også dyrt at holde et lille hold kørende, så det er i alles interesse.

Hvornår var du første gang på Bornholm?

– Da jeg studerede i forbindelse med geologi. Men min familie og jeg har også været på ferie på Bornholm tre-fire gange. I øvrigt har vi en to og et halvt år gammel hund, der kommer fra Bornholm. Sådan en rigtig coronahund, som jeg hentede derovre, haha. Det er en flat coated retriever, som hedder Bella.