Er der for få kvinder, der orienterer sig af den vej?
– Der er altid plads til mange flere. Kvinderne er fortsat en minoritet her, så det er vigtigt at gøre en aktiv indsats for at sikre diversiteten, for vi bliver allesammen bedre, når vi møder folk med nye synspunkter. Jeg tror på, det gælder om gradvist at afmystificere området og vise, der er plads til alle. Og så er det bare sjovere, når vi ikke er ens alle sammen. Det skaber nogle forskellige perspektiver, når vi tænker forskelligt.
Du kom på Berlingskes liste af de 100 dygtigste unge erhvervstalenter i Danmark, endda sammen med endnu en bornholmer, Andreas Søgaard, som du gik i klasse med på STX. – Er det et tilfælde, eller har der stået nogle meget dygtige lærere med spotlampen tændt på jer begge?
– Andreas har altid været virkelig dygtig og skarp. Vores lærere i gymnasiet, især Tage (matematik), Robert (fysik) og Bente (dansk), været gode til at inspirere os til at prøve kræfter inden for vores styrker, men samtidig lært os at analysere og reflektere gennem gymnasiets fagbredde. Det har helt sikkert gjort os til målrettede mennesker med en større forståelse for verden.