– Der var en historie om et rejseselskab, som oplevede, at nogle af deres gode anmeldelser på Trustpilot forsvandt. Jeg fik fat på én af dem, der havde givet en god anmeldelse, som ikke længere var der. Det var et problem, at de gode anmeldelser forsvinder, og det var en formodning fra rejseselskabet om, at det var fordi, de ikke betalte for Trustpilot. Det var lige inden, jeg skulle stoppe på Dagbladet Holstebro-Struer, så der var andre, som formentlig fulgte op på den.
Hvad laver du i fritiden?
– Jeg har en stor interesse for sport og ser en del fodbold, cykling og håndbold, uden at det er noget, jeg ser så meget i tv live. Så har jeg også brugt meget tid med venner og familie, og så har jeg et stykke tid også klatret. Men det er jeg lidt mere skræmt for herovre, for jeg er egentlig ikke specielt glad for højder. Den klatring, jeg har lavet, er det, der hedder bouldering. Det er på en ikke speciel høj væg, hvor man ikke er spændt fast, men der er nogle bløde madrasser, hvis man falder eller hopper ned. Jeg er også glad for at tage på vandreture og sove i shelter.