Butikken startede ud som værksted og butik, hvor de solgte egenproducerede glasfirgurer. Det udviklede sig til også at være en workshop, hvor Lilli har undervist i glaskunst, ligesom parret med tiden fik implementeret en 'lommecafé' for kaffetørstige forældre, der havde brug for en pause, mens deres børn var travlt beskæftigede i workshoppen.
Ved siden af forretningen på gården i Nylars har parret løbende haft sommerbutikker rundt om på Bornholmt, både i Gudhjem, Rønne og Allinge. De er sidenhen lukkede, og den sidste i Allinge lukkede lige inden coronapandemien brød ud.
– Men det var med vilje, fordi det blev for hårdt at drive mere end én butik, sier Lilli Carlsen.
Det er på tide at komme videre
Det har hele tiden været planen, at gården skulle sælges, når efterlønnen nærmede sig.