– Far fiskede næsten til det sidste. Han havde sin jolle i Helligpeder Havn, og han tog ud sammen med en god kammerat i Helligpeder, fortæller Henrik Bendtsen.
Det var, da Hans Bendtsen skulle giftes med Birgit i 1967, at han besluttede sig for at finde et arbejde i land, fordi han mente, at fiskeriet var lidt usikkert. Han arbejdede i 13 år i fiskeindustrien hos Espersen og derefter i 27 år på slagteriet.
Hans Bendtsen fortalte til avisen, at han gik på efterløn lige så snart, det blev muligt, for: "Der var ikke et vindue, der var neonlysrør, men der skulle penge ind, så man var nødt til at holde ud", sagde han om de 40 år hos Espersen og på slagteriet.
Glad for livet
Det var på havet, at Hans Bendtsen tydeligvis var i sit es – men også ude i naturen som jæger, fortæller Henrik Bendtsen: