'Det er svært at konkurrere med alle de andre gode tilbud'

Som formand for Svanekeaktørerne oplever Lars Bitsch, at det er svært at holde liv i den lokale amatørscene, som får konkurrence af professionelle forestillinger og tv, og travle arbejdsliv gør det svært at rekruttere frivillige skuespillere.

Hvad betyder Svanekeaktørerne for dig?

– Det har spillet en stor rolle i min tilværelse. Jeg har været med siden 1975-76, kort tid efter jeg flyttede til Bornholm. Vi flyttede herover, uden at vi havde bekendte, familie eller noget som helt netværk. Vi flyttede bare hertil, for nu skulle der ske noget, og vores børn skulle ikke vokse op i Brøndbyøster. Vi endte i Svaneke, og Svanekeaktørerne havde en forestilling kørende, som vi så, og så blev jeg en del af det. Det skabte en masse venner på ingen tid. Jeg blev meget hurtigt kastet ind i større og større ting. Det startede med en mindre roller, og så har jeg spillet store roller og derefter instrueret og været formand.

Hvordan blev du selv aktiv?

– Jeg tror, at jeg har været meget heldig, for hvis jeg var blevet der, hvor jeg voksede op, så havde jeg sikkert ikke haft samme muligheder for at rode mig ind i noget. Man er meget tættere på alting her på Bornholm; tættere på mulighederne, på folk og foreninger og på teater. Der var en skolefest på Svaneke Skole, og så spurgte jeg Ole Vigel, som var den store førsteelsker dengang, om ikke jeg måtte være med. Jeg var meget tilbageholdende og meget fascineret af det, jeg havde set i Frem. Jo, det måtte jeg gerne, og inden jeg fik set mig om,var jeg dybt involveret i det. Jeg var skolelærer og havde lavet teater på den skole, jeg kom fra. Det bunder også længere tilbage i en dukketeatertradition, og da jeg begyndte at instruere, så jeg det også som dukketeater i stor størrelse.

Hvad er det bedste ved at være med i amatørteater?

– Jeg synes, det er en sjov proces at få sådan et stykke rejst op. Man ved ikke, hvor det går hen, når man starter. Det står og falder med, hvor langt man kan komme ud med de enkelte mennesker, man har involveret. Jeg synes også, det er sjovt at spille. Spændingen ved de der aftener. Det er jo her og nu. Film kan man spille igen og igen, hvor teater er lige i øjeblikket. Det kan jeg godt lide. Det er en meget sjov verden.

Hvad har været de største oplevelser?

– Jeg vil sige "My Fair Lady", som vi lavede i starten af 1980'erne, og hvor jeg var professor Higgins. Det var fantastisk. Mogens Dam, som senere blev dirigent på Malmø Opera, samlede et orkester, og der sad 24-25 nede i orkestergraven i Frem. At stå foran et orkester og lave de ting, det er toppen af, hvad jeg har fået lov til at lave. Jeg har senere instrueret andre forestiller, og det er alt sammen oplevelser, men "My Fair Lady" var noget særligt, og vi snakker stadig om den i Svaneke. Jeg var for nylig til koncert i Aa Kirke, og der hørte jeg en sige, "Hvad søren, er det ikke Higgins, der kommer der?" Og det er godt nok mange år siden.

Hvilke opgaver har du som formand?

– Vi er ikke så gode til at lave forening, og vi har ikke ret mange bestyrelsesmøder. Vi har en generalforsamling en gang om året, hvor vi forsøger at godkende regnskabet. Foreningen er mest på scenen, og der har coronaen og flere ting været hårde at arbejde med. Jeg skrev to stykker i 2016 og 2019 for at holde udgifterne nede. Jeg skrev "Niels Peters Jul" og "Petras Jul". Det har noget med "Peters Jul" at gøre, men kun titlerne. Det bliver sværere og sværere at sætte godt, klassisk teater op for amatører, for vi kan ikke konkurrere med det, der er. Det skal være noget andet, og jeg tænkte, at julen kunne være en lejlighed.

– Vi har også den lokale kabaret med lokale tekster, og der kommer folk for at høre det lokale. Sådan var det også tilbage i 1970'erne. Man kom for at se grønthandleren og maleren og grine ad det. Det eksisterer ikke mere. Det er ingen, der gider at se skolelæreren spille teater. Der er jo professionelle ting i Svaneke nu, og det vil folk hellere se. Det vil jeg da også hellere. Vi prøver dog at holde liv i dukketeatret.

Hvordan oplever I, at interessen ikke er den samme længere?

– Folk gider ikke det der med at skulle noget på en bestemt dag og et bestemt tidspunkt, for de har så meget andet. Arbejdet fylder mere, og når man går hjem, er man sammen med sine børn. I 1970'erne og -80'erne havde vi vores børn med. Både mine børn og mine børnebørn har spillet på scenen. Sidste gang spillede mit barenebarn Ingeborg jomfru Maria. Den anden har været med i "Folk og røvere i Kardemomme By" som Kamomilla. Og mine egne børn var med i "My Fair Lady".

Hvad håber I at få ud af meldingen om, at det kan være slut?

– Mod alle odds kunne det være, at der var nogen, der synes, det kunne være sjovt, ligesom jeg dukkede op midt i -70'erne. Det oplevede vi for 10-20 år siden, men det kniber i dag. Jeg har nogle ideer om at lave et stykke om de underjordiske, og så tænker jeg, at det kan være, at det har et publikum, fordi det er noget bornholmsk, ligesom når Bornholms Teater laver teater i Rønne.

Hvilken forskel vil det gøre for Svaneke, om Svanekeaktørerne eksisterer eller ej?

– Jeg ved ikke, hvad det vil betyde i Svaneke. Jeg synes, der sker så meget. Det kan godt være, at nogle vil spørge, hvor Svanekeaktørerne blev af, men jeg tror ikke, de vil blive stort kede af det. Jeg ved det ikke. Der vil nok gå fem-ti år, før de sidste opdager, at Svanekeaktørerne ikke eksisterer mere. Vi er lidt trængt og kede af det, for vi har eksisteret siden 1880'erne. Det havde en anden funktion en gang. Det skulle holde kulturen i gang i byen, og der var vel ikke så mange andre tilbud. Der er masser af det i dag, så det kan godt være, at amatørteatrets funktion er udspillet. Det er der meget, der tyder på. Jeg har en god ven, Karin Sørensen, og vi er begge vokset op med dukketeater og synes, det er lidt sjovt. Vi har et kæmpe lager af Preben Harris' teatre stående på Svanekegaarden, og dem passer vi og vil gerne have i brug. Det er lidt billigere og enklere, så det kan godt være, at det er det, vi skal bruge vores forening til.

 

Lars Bitsch

77 år

Bor sammen med Hansa. Har en datter og to børnebørn.

Oprindeligt fra Bagsværd, bor i dag i Svaneke