David kan et håndværk som få i Danmark mestrer

49-årige David Lavelle er flyttet fra Irland og til Bornholm, hvor hans kone kommer fra. Han vil bringe de håndmalede skilte tilbage til de små butikker i byerne

Hvad laver du til daglig?

– Jeg er uddannet bygningsmaler, og til daglig er jeg malermester. Jeg har arbejdet som maler i 31 år, og i marts sidste år startede jeg så mit lille firma, hvor jeg gerne vil fokusere på at være skiltemaler. Det hedder det ikke længere. I dag hedder det skiltetekniker, fordi man ikke håndmaler dem mere.

– Det var en del af min uddannelse, og jeg var et helt år på malerskolen i 1992 for at lære, hvordan man håndtegner bogstaver. Her lærte vi alt om størrelsen på skiltene, skrifttyper og hvordan vi maler bogstaverne ind. Og det var hele håndværksdelen – det der med at tegne og male – jeg brændte for. Man lærte selvfølgelig også at lave skilte med computer, men så var det bare som en stor printer.

Hvad er det fede ved håndmalede skilte?

– Det er fascinerende at et lille æggebæger med maling faktisk er nok til at male et helt skilt, og så er gode gammeldags håndlavede skilte noget meget personligt. Det er som kunst – helt unikt, og det holder i mange år. Jeg var lige hjemme i Irland i slutningen af januar – og der er jo nogle af de gamle skilte, der er over 20 år gamle – de fejler ingenting efter så lang tid.

– Her på Bornholm er der så meget håndværk og mange selvstændige. Så jeg tænkte, at jeg ville kombinere at være bygningsmaler med også at bringe det her tilbage. Jeg tror det er sådan på Bornholm, at når man har så mange små butikker med glas og alt muligt håndværk, så er det bare flot med et håndlavet hængende skilt som i gamle dage.

– I Irland kommer der turister fra hele verden og tager billeder af de her butiksfacader, og det ville jo være oplagt her på Bornholm. Når du lige får de her flotte skilte op med flotte farver i Gudhjem og Svaneke – så bliver det et tilløbsstykke.

Hvorfor har du valgt det her erhverv?

– Der er mange af de her færdigheder, der går tabt. Mange malermestre i dag kan spartle, sætte filt op og male hvidt. Men jeg synes, det er spændende at give rummene noget personlighed og noget sjæl og vise, at man kan gøre noget andet, så jeg gør mit bedste lige nu for at komme ud og vise, hvad man kan.

– Selvfølgelig er der også en plads til plastikskilte. Men på en lille butik, måske en urmager, der kunne man lave et flot skilt på glasset, et navn over døren eller et hængende skilt. Det ville simpelthen være så hyggeligt, og folk ville få forbi og sige: 'Wow så flot. Dét er håndværk!

– Da jeg kom til Danmark i 1998 var der ikke ret mange andre. Men efter jeg kom tilbage er der nogle unge i trediverne eller måske fyrrerne, der kan det. Så nu er vi nok omkring otte i landet, der kan det.

– Ligesom med alt muligt andet, så er der bare ikke så mange tilbage, der kan det her. Uddannelsen er begrænset, og så skal man tage ekstrauddannelser, så jeg synes, jeg er meget heldig, at jeg har fået alt det her med på malerskolen.

Hvorfor giver det mening at lave skilte i hånden?

– Når du har din egen butik, så vil du gerne fremstå flot. Jeg tænker ikke på Kvickly, Føtex eller sådan noget, men den lille selvstændige bager, urmager eller andet, så er skiltet jo den måde, du reklamerer.

– Det er dit navn, der står over døren. Det er farven, der er det vigtigste – det er det, der fanger dit øje. Det næste er, at du kan læse det. Jeg vil mene, at hvis man har en lille butik, om det er en skomager, eller hvad det er, så vil man gerne have den flotteste butik, man kan have, og det er skiltet, der afspejler, hvad man er.

Hvad er det fedeste skilt, du har lavet?

– Personligt er jeg mest stolt af et skilt, jeg lavede i 1995, da jeg var lærling. Jeg var på et seks måneders intensivt skiltekursus, hvor jeg lavede et projekt med rigtig mange forskellige teknikker – med pennestrøg, bladguld, broken color, airbrush – indtil for nylig stod den på malerskolen i Irland, men efter 27 år fik jeg den så med hjem.

– Jeg er stolt af den, fordi der er så meget detalje i den. Jeg var bare 20 år gammel, men selv den dag i dag, kan jeg ikke finde fejl, når jeg kigger på den. Det kan man jo tit, når man kigger tilbage på de ting, man lavede, da man var ung. Men denne her er jeg stadig stolt af, og jeg håber, at det skilt har været med til at inspirere mange af dem der tog uddannelsen efter mig. Hvis du brænder for det, så er der ingen grænser for, hvad man kan. Alting behøver ikke være sort eller hvidt.

Er der mange, der vil have håndlavede skilte?

– Ja, det er jeg sikker på. Men der er mange, der ikke ved, at det findes. Jeg håber på, at efterhånden som jeg lærer flere at kende, og folk finder ud af, at der er nogen, der kan det her, så kommer der gang i den. Jeg er sikker på, at hvis jeg kommer ud og laver nogle skilte ude i byen, så letter den.

– Det var det samme, da jeg var lærling. Der lavede jeg et skilt i kongeblå med cremefarvet skrift, og så ringede flere , der havde set mit flotte arbejde, og jeg fik så travlt dengang, og jeg tror, det samme sker her.

– Det er slet ikke så dyrt, som man tror. Folk tænker jo, at det koster kassen, når man skal sidde og tegne, men jeg er jo uddannet, så du bliver jo overrasket over, hvor hurtig, jeg er. Det tager måske en uge, fordi der er tørretider, men det er ikke , fordi den koster 10.000 kroner – og når du ser det færdige resultat, så er du ikke i tvivl.

– I efteråret besluttede jeg, at jeg ville tage mig tid til det. Man har jo så travlt, men jeg besluttede at tage mig tid, lægge telefonen ned og lave et flot skilt til mig selv. Så begyndte jeg at tegne i hånden og lægge billeder op og fortælle om det, og interessen var kæmpestor. Jeg blev færdig med det i december.

– Jeg tror, det er begyndelsen af et eventyr, det her. Så jeg skal lige have mit navn derud og vise folk, at det her kan man også lave, og det holder. Hvis du laver tingene efter bogen, så er det meget sjældent, det går galt. Det handler også om god kvalitetsmaling. Det falmer ikke i solen. Men det er jo det samme med alle former for håndværk.

Hvordan er du havnet på Bornholm?

– Jeg er oprindeligt fra Irland,men jeg kom til Danmark i 1998. Fra 2016 til 2018 boede vi i Irland, hvor jeg underviste på maler- og skilteuddannelsen derovre. Så flyttede vi hjem igen. Min kone er her fra Bornholm, og det er grunden til, at vi så flyttede hertil. Vi havde fået nok af Københavns stress og jag, og så havde vi et par indbrud. Mit netværk er ikke så stort her, men det skal nok komme.

David Lavelle

Han er 49 år, og bor i Rønne med sin kone.

Sammen har de tre voksne børn, som bor i Irland og Australien.

Han er uddannet bygningsmaler og arbejder for tiden som selvstændig med firmaet Malermester D.Lavelle Aps