Computerben hjælper Flemming tilbage til et aktivt liv

En blodprop kostede Flemming Kalmbach Puls højre ben i februar 2020, men som den første på Bornholm er han blevet udstyret et computerknæ og begynder igen at se lysere på tilværelsen.

Hvor kommer du fra?

– Jeg kommer fra Valby i København og arbejdede på Bispebjerg Hospital som sygehjælper. I 1974 mødte jeg så i København en bornholmsk pige, Vibeke, og tænkte, at det måske var en meget god idé at flytte til Bornholm, hvis nu vi fik børn. Jeg var soldat på øen i 1971 og vidste, at det er et godt sted at vokse op.

Har du også arbejdet som sygehjælper her?

– Ja, i begyndelsen, men senere blev jeg social- og sundhedsassistent.

Hvad er det, der er sket med dit ben, du har jo fået sat det højre af?

– Ja, det var i februar 2020. Vibeke og jeg havde faktisk halvanden måned før været på Madeira, hvor der ikke var nogen problemer, men hjemme igen gik jeg i haven og gravede stubbe op, og jeg troede, jeg havde fået en fibersprængning. Jeg gik nogle dage med det herhjemme, men det viste sig desværre, at det var en blodprop, og at jeg havde gået for længe med den.

Fik du så en besked om, at der ikke var noget at gøre?

– Ja, og så tog de desværre mit højre ben.

Det må have været et chok?

– Ja, det var det også, og jeg fik det jo taget oppe over knæet. Det var på Rigshospitalet, og jeg blev overført til Bornholms Hospital. Det var under den første coronanedlukning, så ikke nok med, at jeg havde fået et chok over at miste mit ben, det var også trivielt at ligge på hospitalet, for jeg måtte ikke forlade stuen, og jeg måtte ikke få besøg af min kone. Det var dengang, de ikke rigtig vidste, hvordan de skulle håndtere corona.

Flemming Kalmbach Puls ser lysere på fremtiden med sit nye computerknæ. Privatfoto

Hvor længe lå du på hospitalet?

– I et par måneder. Genoptræningen startede hurtigt, hvor jeg sammen med min fysioterapeut, som jeg stadig har, gik i en gangbuk med ét ben. Siden jeg blev udskrevet, har jeg to gange om ugen trænet i fysioterapien på hospitalet. Først går man som nyamputeret med noget, man kalder en thomassplint, som er et stift ben, jeg skulle lære at støtte på og træne balancen. Dernæst fik jeg et kunstigt ben, som bare var en jernstang, som jeg skulle lære at gå med. Men fysioterapien og Sahva, som laver proteser, havde så fundet frem til, at jeg skulle have et computerben, og det fik jeg, efter at Hjælpemiddelcentralen i regionskommunen havde godkendt det. De fandt ud af, hvor aktiv jeg tidligere har været i forhold til både at gå og cykle, og så blev jeg i august i år den første på Bornholm med sådan et ben.

Hvordan har det været?

– Det er meget nemmere at gå med. Lige nu går jeg herhjemme med rollator, men det er meningen, at jeg skal begynde først at gå med krykkestokke og så til sidst uden krykkestokke. Computerbenet er indrettet sådan, at jeg har en app på telefonen, som jeg kan bruge til at indstille det med, alt efter om jeg skal ud at cykle eller ud at gå eller bowle eller spille billard. Og om aftenen skal man så sætte det til opladning ligesom en smartphone.

Har det været en lettelse at få sådan et ben?

– Ja, det har det. Nu skal jeg bare have min hjerne til at finde ud af, at jeg godt kan støtte på højre ben, så jeg bliver bedre til at flytte venstre ben, som er raskt. Men de siger, det går fremad, så det er fint.

Er du blevet mere fortrøstningsfuld, efter du har fået det ben i forhold til, at det hele nok skal komme til at gå?

– Ja, det er jeg, for i starten, da jeg havde fået taget benet, havde jeg meget nedtur. Der var nogle dårlige dage.

Men du tænker nu, at du nok skal komme ud at gå også uden krykker?

– Ja, det tænker jeg. Jeg er meget positivt indstillet, hvad det angår, og jeg har også lært at have protesen på det meste af dagen, så kroppen kan lære, at det er det ben, jeg skal bruge.

Så Vibeke er ved at få sin gamle Flemming tilbage?

– Ja, det tror jeg, hun er, haha. Og jeg er jo aktiv herhjemme, jeg sidder ikke bare ned. Jeg kan støvsuge og tørre støv af og står også i køkkenet og laver mad. Jeg er også nødt til at rose Hjælpemiddelcentralen, som med det samme kom ud i vores hus og fjernede dørtrin og gjorde døren til vores bad og toilet bredere. Jeg har også været rigtig glad for hjemmesygeplejersken, som kom her i starten, og fysioterapien har jeg også stor glæde af. Jeg har fået en rigtig god behandling.

Flemming Kalmbach Puls

71 år.

Han er gift med Vibeke, og sammen har de fået to børn og har i dag tre børnebørn.

Parret bor i Rønne.