Bornholms længste blomsterbed

Selv om man som kørende bilist skal koncentrerer sig, kan man også godt nyde den flotte natur langs øens grøftekanter. Samlet er de øens længste blomsterbed.

Trods øens beskedne størrelse er der samlet 1100 km landeveje og dermed det dobbelte antal grøftekanter. Sammen med vejkanternes buske og træer har de halvdelen af samtlige planter på Bornholm. Grøftekanterne er samtidig vigtige for dyrelivet der bruger dem som korridorer i det ensformige marklandskab.

Heldigvis behandles grøftekanterne i dag mere miljøvenligt. Man venter ofte med at slå dem til efter dyrenes ynglesæson. Hvis der sker undtagelser er det hensynet til vejens trafiksikkerhed.

Fingerbøl er en giftig og smuk plante, der ofte vokser ved klipper i grøftekanter.

Vejkanterne er ikke ens i Danmark

Der er stor forskel på floraen i en grøftekant i det åbne land og gennem skove, også regionalt. Kører man fra Jylland over Fyn og Storebæltsbroen til Sjælland er der som om man er kommet til et andet land. Jyderne grøftekanter er fyldt af det lyserøde blomstrende engelskgræs. Den atlantiske plante elsker Vesterhavets saltvand. Mens der på Sjælland er røde valmuer, blå cikorie og filtet burre, som ikke findes langs de jyske landeveje.

Vilde tulipaner i en grøftekant.

Som en anden verden

For nogle år siden besøgte vi Øland i Sverige en junidag. Øens grøftekanter var røde af blomstrende valmuer. De forsvandt som dug for solen da vi kørte over broen til Småland. I de mørke granskove var de blevet afløst af smukke blå lupiner. Hjemme på Bornholm er der også stor forskel på grøftekanternes flora. Forårets smukke gule vilde tulipaner er mest almindelige på Nord og Vestbornholm. Langs nord og østkysten er der grøftekanter med gøgeurter, gennem skovstrækninger er der hvide anemoner.

I august blomstrer rejnfan med den visne krusede skræppe.

Forårets fem hvide bølger

Alle kørende bemærker dem, de blomstrende træer og buske langs vejen med deres flotte hvide blomster. Mirabellerne er de første, derefter kommer den hvide slåen og hvide kirsebær. Der efterfølges af hvid tjørn og hvide blomstrende røn. Den dag at hyldens hvidgule blomster sødt i juni er foråret afløst af sommer.

Skovløg i en grøftekant. De små yngleknopper smager af løg. God til salat.

Grøftekanterne om foråret

Allerede i april blomstrende de gule vilde tulipaner, der bemærkes af vore turister. Maj er mælkebøtternes måned, men ses ligeledes gule ranunkler og gule kodrivere i grøftekanterne. Alle beundrer de mange gule rapsmarker. Tidligere plantede man den mørkegule sennep, det duftede af sennep. Måske er der flere penge i raps olie.

Langs mange grøftekanter vokser sødskærm, en plante der lugter af anis ligesom lakrids. Derefter følger ”Junis brudeslør”, den vilde kørvel med de små hvide blomster i skærme. Der med bornholmsk dialekt kaldes ”Hunjakjajs”, der skal henføre til noget negativt ligesom hundedage, hundevagten på et skib og den giftige hundepersille. Endelsen ”Kjajs” betyder ketcher eller ruse og navnet betyder således en forkert ruse. Den rigtige blomstrer senere, det er den vilde gulerod, som efter blomstringen lukker sine skærme som en ruse til fisk.

Landmanden har glemt sprøjten. Blomstrende røde valmuer.

Skønne sommerdage

Hele sommeren er grøftekanterne et orgie med blomster. Vild gulerod, grå bynke og kruset skræppe, den sidst nævnte bliver om efteråret rustfarvet. Der er også lilla skovløg, de små yngleknopper på den lange stilk smager af rigtige løg. Gode i salat.

Der vokser også gule perikon, rejnfan og i skovenes grøftekanter ses de høje, flotte og giftige fingerbøl, kaldt digitalis. Allerede i juli bemærkes om formiddagen den lyseblå cikorie, der allerede visner til middag, dagens efter blomstrer den igen med nye smukke blomster.

Endelig er der den hvide røllike og den rød violette gederams der blomstrer fra juli. Gederams vokser ofte i mængder hvor der er nyfældede træer så den øgede mængde lys kan frigøre jordens bakterier til plantens brug af kvælstof. Den er ikke kun smuk, men også almindelig, og de unge skud kan spises og smagen minder om asparges.

Gederamsen er grøftekanternes pryd i sensommeren.

Gederams som te

Pluk de fine blade og bland dem med mynte. Engang blev de kaldt for ”Sibirisk” te. Netop denne blanding blev brugt som te i Rusland, det samme gjorde russerne på Bornholm under deres 11 måneder lange besættelse efter krigen. Selv om de helst drak vodka.

Cikorien er grøftekanternes vinder. Den blomstrer fra juli, til frosten kommer.

Cikorien er sommerens vinder

Den smukke cikorie med lyseblå blomster vokser overalt langs øens landeveje. Planten blev i middelalderen indført til landet fra Sydeuropa af munke til danske klosterhaver. De brugte den som lægeplante, den kunne stoppe kvindens blødninger og øge kønsdriften. Derfor frarådede man munke og nonner at indtage den.

Under 2. Verdenskrig brugte man rødderne som erstatning for kaffe. Det var særlig producenten ”Rich” der blande cikoriens rødder med riste korn og solgte det med sloganet: ”det er Rich der driks”, senere kom det konkurrerende firma ”Danmarks”.

Hvis reklame stadig kan huskes af mange ældre. ”Måske er det Rich der driks, men det er Danmarks der duer”.

Cikorien var også omgivet af overtro. Den kunne give held i kærlighed og afsløre nogle ”hændelser”, hvis man så en hvid cikorie var det et tegn på at én jomfru ikke længere var det.

Pas på trafikken på øens landeveje, og nyd de mange blomstrende grøftekanter.

I juli kommer tiden til vild gulerod.

Junis brudeslør kaldes den hvide kørvel.