Bornholmergrisen svarer igen

Som de fleste der følger med her på siderne ved, så synes jeg, at man skal give dyrene de bedst mulige vilkår, når man har dem i sin varetægt. Det gælder alle dyr lige fra høns, hunde og naturligvis også de grise, som dansken ynder at sætte sine tænder i.

Jeg har ivrigt slået på tromme for, at grisene skal gå udenfor og have adgang til græs, mudder og hvad de ellers synes, er lækkert. Det er en ret nem holdning at have. Hvem kan ikke lide at tænke på at dyrene har det godt? Men det er jo ikke mig, der har de grise og det er ikke mig, der skal have en forretning til at køre. Måske er det en rigtig forkælet holdning at have?

Jeg er taget tilbage til min barndomsegn for at tale med Jens på Lundegård. Måske kan I huske ham fra artiklen om de bornholmske landmænd, der er begyndt at lave bælgfrugter?

For udover at være producent af Bornholmergrisen, der i den seneste tid har været lidt udskældt (også af mig), så er han med i Food Bornholm, der helt hemmeligt har succes med bælgfrugterne.

Lundegård er flot og velholdt, det ser jeg straks da jeg parkerer min bil. En glad mand iført kedeldragt kommer mig i møde, mens han grinende råber, at han er ved at gøre rent i en stald og man ikke skal være sart. Det ser jeg straks, da han har møg i ansigtet. Jens proklamerer at han godt lige vil vaske sig, inden vi rigtigt begynder rundturen.

Mens Jens vasker sig, tænker jeg på ,hvad det er jeg skal se inde i staldene. Det er nok noget med søer, der ligger fikseret og andre dårligdomme.

Jeg har det meget blandet, for jeg kan ret godt lide Jens, men vi har jo ikke samme syn på, hvordan de dyr skal have det. Kan jeg tillade mig at sable det hele ned, eller skal jeg være flink, fordi jeg godt kan lide Jens? Vi må se hvad der sker, når vi er færdige med at kigge på grise.

Jeg bliver iført en meget stor kedeldragt (helt ren og uden griselort) og et par alt for store gummistøvler.

Lugten i staldene

Jens fortæller mig, at det er for at være sikker på, at der ikke kommer alt for mange bakterier ind i staldene.

Han fortsætter og siger, at egentlig så ville det være bedst at de fik lidt bakterier ind, så deres immunforsvar selv kunne sætte ind mod dem, men bivirkningen ved det, er, at de så vokser langsommere, og det er der ikke økonomi til.

Jeg bliver advaret om lugten inden jeg går ind, men bliver meget positivt overrasket, da den slet ikke er så slem, som jeg havde forestillet mig.

Grisene der går i båse med halm de kan spise af, har adgang til flere forskellige temperaturzoner. Det er noget med et sindrigt system med at flytte varmen fra de større grise hen til de mindre, der ikke producerer så meget varme selv. Da vi kommer ind, bliver de forskrækkede og løber ned i den fjerneste ende af båsen, men de små linselus kommer nysgerrigt hen, da jeg tager kameraet frem. De er ret søde.

Halebid og grisehvisker

Jens fortæller mig om, at han ikke klipper halerne på dem, som ellers er kutyme i andre svinehold for at forhindre, at de bider hinanden i halen.

Det sker mest hvis, grisene keder sig, eller er stressede, og det er så tilsyneladende ikke tilfældet her på Lundegård hos Jens.

Efter gennemgangen i staldene er det meget tydeligt, at selvom grisene ikke har navne, og har et ret kort liv her på gården, så er Jens glad for sine dyr. Der er flere af de lidt ældre grise, som bliver glade for at se ham og blive nusset lidt.

Når der er mange dyr, der kommer igennem sådan en produktion, så er det uundgåeligt, at der er et par stykker, der får skavanker og småsygdomme, der er en der har brok, en anden har forvredet anklen og en tredje er ikke helt stor nok. De må ikke sendes afsted til slagtning.

Jeg hvisker til den lidt kleine gris, at den er smart at holde sig under slagtevægten. Den blinker tilbage til mig og jeg forlader stalden sammen med Jens, der er helt uvidende om den hemmelige kommunikation grisen og jeg har haft.

Min umiddelbare mening efter jeg har set grisene, er stadig. at de skulle have lov at komme ud. Det er selvom, at jeg egentlig var overrasket over forholdende de havde. Jeg troede slet ikke, at det var på den måde. Jeg havde,som sagt regnet med noget meget, meget værre. Jeg havde slet ikke troet, at Jens ville have et forhold til dyrene og kunne kende den ene fra den anden.

Grise i haven

Efter en tur rundt i haven og en god vask, byder Jens på en øl og en lille snak. Jeg er ret spændt på det, for jeg synes ikke helt, at jeg kan få det til at passe sammen med at flinke Jens har et grisefængsel og har set lyset med de der bælgfrugter.

Hvorfor kan han så ikke forstå, at grisene skal udenfor og gå?

Nå Jens, nu har vi været ude og se alle grisene og det er jo nogle søde dyr. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg kunne godt tænke mig, at de de gik ud på marken og alt det her, så skal vi ikke lukke dem ud i haven?

– I sidste uge havde jeg en gris i dammen, og det var ikke helt efter planen, men den stak fra mig. Det er meget sjældent det sker. Den kom heldigvis op igen og havde det fint.

– Nej, det bliver meget griseri. Den roder hele min have, og jeg vil ikke blive populær, hvis jeg får en kone.… Så nej, det bliver ikke lige nu.

– Hvis jeg skulle have grisene ude, så skulle det være sandblandet jord, som dræner vandet. Ellers bliver det en stor mudderpøl. Så det er den første begrænsning og det næste er jo økonomi. Man får simpelthen ikke nok for fritgående økologiske grise. Samtidigt ville jeg skulle dyrke økologisk foder til dem, og der er udbyttet meget ringere end ved konventionelt landbrug, så priserne følger slet ikke med.

Men det vil sige, at du godt kunne tænke dig at have grisene udenfor, men der er mange ting der forhindrer dig i det?

– Ja, der er dels det med at stedet her ikke egner sig til det og så er det et spørgsmål om økonomi.

– Hvis jeg skal have tilskud som landmand, for at klare mig, så ved jeg, at det er meget værre for økologer, for det er et væsentlig højere tilskud, og det gælder i fem år. Og desværre er det jo også sådan, at der er nogle der stopper efter fem år, for så falder det høje tilskud væk og så ramler økonomien.

– Så er der nogle, der er rigtig dygtige og de fortsætter. Men generelt er prisen for lav på økologiske varer, og det er at man kan købe økologiske og konventionelle varer til næsten samme pris. Det har ingen gang på jord, økologi burde koste meget mere.

Men er det så sådan, at det egentlig falder tilbage på forbrugerne, der gennem mange år, har vænnet sig til at grisekød er billigt? Det burde måske koste det samme som oksekød?

– Ja, næsten, men ikke helt. Det koster altså også at opdrætte en ko.

Så man kan sige, Jens, at inden for de rammer du har grise, så gør du det allerbedste du kan?

– Altså. Jeg prøver at optimere min bedrift optimalt i forhold til din bygninger jeg har og de bygninger jeg valgte at bygge for over 20 år siden, der var det bedste man kunne have, som verden så ud dengang.

Aviskokken er nu blevet lidt klogere, men en del mere forvirret omkring sine meninger. Det er jo ikke bare sort og hvidt. Jeg mener stadig, at i den optimale verden skulle grisene gå frit udenfor, men der er jo meget mere der spiller ind. Jens er jo nødt til at forholde sig til de rammer, der er blevet sat for ham, da han startede sin forretning. Han vil jo egentlig helst nusse grisene udenfor, men med den kæmpe maskine der kaldes det danske samfund, de forventninger som forbrugerne har og økonomien, der i den grad spiller ind, så er det svært at vende sin forretning om.

Men hvis det skal være sådan, at vi synes, at alle de grise vi spiser, skal have haft det godt, kan man så klandre griseproducenterne for, at de har grise på en “forkert” måde?

Det er måske lidt sådan, at man bare nipper hovedet af ukrudtet, stedet for at tage fat om roden. Det er nok hele landbruget og alle de regler om dyrevelfærd, eksport og tilskud der skal gentænkes.

Hvad med os forbrugere? Vi skal i den grad tænke på en anden måde, hvis vi gerne vil have grise, der har endnu bedre forhold, end hos Jens. Vi skal vænne os til at betale det det koster. Jeg har sagt det før. Man kan ikke købe en kæmpe flæskesteg for 100 kr. Der er altid nogle andre der betaler prisen – i det her tilfælde er det grisene…

Når jeg nu grubler over mit besøg hos Jens, så er jeg glad for, at hans grise har det bedre end mange andre grise i det danske landbrug. Jeg er glad for, at han sætter en ære i at være bedst og sørge godt for de dyr, han har i sin varetægt. Jeg ved også, at han har hjertet på rette sted og har fået øjnene op for bælgfrugterne – det skal du også se at få!

Måske dropper Jens en dag at have grise – hvis det med de bælgfrugter går godt. Det er op til os at sørge for at verden bliver et lidt bedre sted. Så tænk over hvad du putter i indkøbskurven – det har en betydning i sidste ende.

Jeg har været i syv sind over, om jeg skulle hylde bælgfrugterne og lave endnu en opskrift med dem, men jeg synes faktisk, at vi går flæskevejen. Da jeg kom hjem fra Lundegård, fik jeg en sms fra Jens, hvor der stod:

Hej Sune

Glemte at sige, at nu er flæskestegssandwichen nede i Madsens Madbar med bornholmergris.

Det er naturligvis Madbaren i Svaneke Jens taler om.

Jeg kunne sagtens lave en helt almindelig flæskestegssandwich, men den er jo set så mange gange. Derfor en sommerversion af klassikeren fra grillbaren.

Sommer sandwich med bornholmergris

Flæskesteg To skiver af den du serverede til aftensmad i går

Spidskål Fintsnittet – en lille håndfuld

Små tomater Fem stykker i forskellige farver

Friske ærter Kan man overhovedet få nok?

Eddike

Sukker

Olivenolie

Frisk oregano

Mayo DEN KAN DU EFTERHÅNDEN GODT SELV LAVE

God bolle

Lun kødet i ovnen og sørg for at sværen bliver sprød – ellers må du købe nogle af de der “Øffer”.

Kram kålen med lidt salt, så den bliver lidt blødere. Vend eddike og olivenolie i.

Skær tomaterne småt og mos dem let med sukker, edikke og olivenolie. Når de har smidt lidt væske, kommes der friske ærter og frisk oregano i.

Lun bollen og smør den med mayo (hvis du er frisk og kreativ, så kan du også komme sennep, eller noget andet du godt kan lide i).

Kålen på og nu de lune flæskeskiver. Top med tomater og ærter. Husk låget.

GLAD SOMMER