Bernt tager på stranden for at redde liv

I næste uge tager Bernt Jensen fra Hjerteforeningen rundt til en række badesteder for at fortælle, hvad man skal gøre, hvis en person falder om med hjertestop.
Hvad laver du som instruktør i Hjerteforeningen?
– Jeg underviser i hjertelungeredning. Det er et 30 minutters introduktionskursus, hvor jeg viser, hvordan hjertestarteren og hjertelungeredning fungerer.
Hvordan er du blevet instruktør?
– Det var tilbage i 2019, året før corona, jeg begyndte. Jeg har været samarit i mange år, og så lå det lige til højrebenet, at jeg også tog den uddannelse, for så kunne jeg også undervise vores egne folk. Det var Hjerteforeningen, der tilbød uddannelsen.
Hvorfor er det et vigtigt budskab?
– Det er vigtigt, for så kan folk træde til, hvis de ser en falde omkuld. Der er stadigvæk mange, der er berøringsangste, og det er meget vigtigt, at folk tør gøre en forskel. Det er meget vigtigt, at man kan det.
For nogle år siden skabte Bornholm redder liv opmærksomhed om emnet. Er den forsvundet igen?
– Når jeg er ude at undervise, kommer folk i tanke om, at der var noget for mange år siden, men jeg tror, det er gået lidt i glemmebogen igen. Vi prøver at gøre opmærksom på, at det er lige så vigtigt nu, som det var dengang. I Hjerteforeningen får vi tal for, hvor mange der falder om med hjertestop, og hvor mange der bliver genoplivet. Da jeg begyndte var overlevelsesprocenten nede omkring otte procent, nu er den oppe på omkring 16 procent.
Hvordan sikrer man sig, at der er tale om hjertestop?
– Man undersøger personen; se, lyt og føl. Man ser med øjnene, føler med kinden og lytter med øret, om der er vejrtrækning. Hvis man ikke registrerer nogen vejrtrækning, har man næsten 100 procent sikkert en person med hjertestop.
Hvad er det vigtigste, man kan gøre?
– Når en person falder om, skal man danne sig et godt overblik med det samme, både for at se, hvad der er sket og for at sikre sin egen sikkerhed. Det er meget vigtigt. Det kan være en ledning, der er faldet ned i en vandpyt, personen står i, og så hjælper det ikke noget, man selv går ind i vandpytten, for så ligger man ved siden af. Så skal man undersøge personen, alarmere 112 og så gå i gang med hjertelungeredning. Det vil sige, at man begynder at give hjertemassage og puste, og jo hurtigere man kommer i gang, desto bedre er det. Hvis man kommer i gang inden for tre-fem minutter, er chancen større for, at personen overlever.
Hvad skal man under ingen omstændigheder gøre?
– Vende sig om og gå den modsatte vej. Hvis bare man gør noget, så er man godt i gang. Nogle er i tvivl om trykdybden, men bare man gør noget. Det er bedre end ikke at gøre noget, og man kan ikke gøre noget forkert. Man skal tænke på, at den person, man hjælper, i princippet er død. Første gang man trykker, lyder der ofte et knæk. Det er et bruskstykke mellem ribbenene, der knækker. Man kan godt få et lille chok, når det sker, men det skal man ikke tage sig af.
Er der noget, man skal være opmærksom på, hvis det sker?
– Personen skal helst ligge på et fast underlag. Hvis det sker hjemme på en seng, skal personen ned på gulvet. Hvis det ikke er et fast underlag, giver det efter. Det man ser i fjernsynet, hvor folk giver hjertemassage på en seng, det kan ikke lade sig gøre.
I næste uge tager du rundt til badesteder. Hvorfor gør du det?
– For nogle år siden begyndte nogle over i Jylland at tage rundt til strandene på Vestkysten. Siden har det spredt sig til hele landet, og jeg synes, det kunne være spændende at lave et eller andet herovre. Jeg havde tre dage, hvor jeg kunne gøre det, og jeg tager rundt til så mange steder, jeg kan nå. Jeg har valgt dem, så jeg placeringsmæssigt dækker så meget af øen som muligt. Jeg er også til stede om fredagen ved Etape Bornholm ugen efter, og fremadrettet kommer jeg nok også til at stå på Aakirkeby Torv om mandagen. Der er mange mennesker med deres børn.
Hvad får man ud af at møde dig et af stederne?
– Man får oplysninger om, hvordan man kan bestille et gratis kursus i hjertelungeredning hos Hjerteforeningen eller hos mig personligt, og hvis folk gerne vil se, hvordan man gør, har jeg en dukke og en øvestarter med ud. Derudover har jeg en del informationsmateriale.
Har du selv været i en situation, hvor du har haft brug for det?
– Jeg har en gang arbejdet i syv minutter med en person, inden Falck kom. Det var først bagefter, da jeg rejste mig op, at jeg opdagede, hvor træt jeg var.
Hvad får du ellers tiden til at gå med?
– Jeg er pensionist, men jeg har et par dage i Sparloppan i Aakirkeby, hvor jeg går og hygger mig. Jeg dømmer også lidt fodbold, og så nyder jeg livet.
Bernt Jensen
64 år
Gift med Karin, tilsammen har de fire børn og syv børnebørn
Oprindeligt fra Jægerspris, bor i dag Aakirkeby

Farlige vaner starter i stilhed

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration