– Jeg har været på Danmark med en af de andre, men det var ikke noget, vi havde talt om, så det er tilfældigt, at vi begge to er her. Og så har jeg gået på gymnasiet med en, og det er også fuldkommen tilfældigt. Ellers kender jeg overhovedet ikke de andre. Det er også derfor, det er sjovt, at det har været så naturligt bare at være sammen. Det er, som om vi alle sammen har besluttet os for, at vi skal være venner, og så er vi det.
Hvordan går samarbejdet med træbådelaugets modne herrer?
– Jeg synes, det går rimelig godt. Især i går var det dejligt. Vi var alle sammen ude at sejle, og det var virkelig dejligt, at de gad køre os rundt. Jeg kørte i bil med en ældre herre, der hedder Kim, og som er fra Nexø. Han gav os også en lille tur rundt, tog en omvej for at vise os ting på Bornholm, han synes er værd at se. Det var virkelig dejligt, at de gad det, og det er værdifuldt at knytte nogle bånd på tværs af generationer. Man kan godt mærke, at de går og gemmer på al mulig viden.
Hvad er næste skridt på din rejse inden for det her håndværk?
– Jeg skal tilbage og arbejde i en børnehave derhjemme indtil januar, men så regner jeg med at lave noget værftsarbejde ude i verden. Lige nu ser det ud til at blive Panama. Det er Neptun af Marstal, et dansk træsejlskib, der skal have ny rig. Det er et frivilligt projekt, hvor de inviterer folk til at komme og prøve kræfter med det. Det er et virkelig spændende projekt håndværksmæssigt, så jeg tror, der er mange, som overvejer at tage derhen.