70'ernes svar på Magnus Cort er død

60'ernes og 70'ernes svar på Magnus Cort, cykelrytteren Gert Bjørch (Madsen) er død.

Datidens svar på Magnus Cort, den første modtager af Bornholms Tidendes Sportspris – eller prisen som Årets Sportsmand på Bornholm, som det hed dengang i 1967, cykelrytteren Gert Madsen, er død, 74 år.

I løbet af kun én sæson rykkede den unge BCC-rytter fra D-klassen op i A-klassen, hvor han kørte mod navnkundige konkurrenter som blandt andre Ole Ritter, Jørgen Emil Hansen, Willy Skibby, Ole Pingel og Mogens Frey.

Som en af de første bornholmske elitesportsfolk fandt Gert Madsen dog hurtigt ud af at skulle det blive til mere med cykelsporten, skulle han forlade fødeøen. Meget hurtigt skiftede han derfor Bornholms Cycle Club ud med Hvidovre CK.

– Det var jeg simpelthen nødt til, hvis jeg ville videre. En flybillet kostede 1.000 kroner - og det var mange penge dengang, og BCC havde kun råd til at støtte mig med 200 kroner. Jeg trænede som en sindssyg, og alt, hvad jeg kunne skrabe sammen af penge, gik til at køre cykelløb, fortalte Gert Madsen, da han var æresgæst ved 50 årsfesten for Bornholms Tidendes Sportspris i 2017.

Tæt kapløb

Gert Madsens far var Erik Madsen, en af grundlæggerne til det, der senere gik under betegnelsen Carl Ilsøe-æraen i Vikings gymnastikafdeling, men ansporet af svogeren Birger Nielsen, der få år tidligere var blevet Bornholms første A-rytter i nyere tid, var det cykelsporten, der trak mest i den unge Gert.

Da han i en læserafstemning blev kåret som årets sportsnavn på Bornholm, skete det i et tæt kapløb med netop Carl Ilsøe. Kun 21 stemmer adskilte de to konkurrenter til den senere så eftertragtede titel.

Efter at han havde skiftet adresse, kunne man søndag middag jævnligt høre om Gert Madsens bedrifter, når Pressens Radioavis udførligt refererede fra formiddagens cykelløb. Først i 1989 blev racercyklen kørt i garage, men med bopæl i Glostrup blev det forinden også til nogle år som træner i cykelklubberne i både Hvidovre, Rødovre og Herlev.

Madsen til Bjørch

Sammenligningen med nutidens bornholmske toprytter Magnus Cort holder vand, men Gert Madsen havde sin storhedstid i de glade amatørdage og kørte stort set kun på de danske landeveje.

Ved siden af arbejdede han som tømrer, med tiden som selvstændig, og i de senere år med adresse i Korsør.

– Men jeg kører stadig de 100 kilometer til København mandag, tirsdag, torsdag og fredag, for her får man altså 100 kroner mere i timen for sit arbejde, end man gør i Korsør, grinede cykelveteranen som 68-årig i sit sidste interview med Bornholms Tidende.

Samtidig med adresseændringen, der skete af familiemæssige årsager, tog Gert Madsen navneforandring til Gert Bjørch.

En anden bornholmsk cykellegende, den tidligere BCC-formand Kim Mortensen, kom først til, efter at Gert Madsen havde forladt øen, men når han sammen med sine kammerater fra BCC skulle køre løb på Sjælland, overnattede hele holdet i de første år ofte i Gert Madsens nye hjem i Glostrup.

– Det var også Gert Madsen, der med sine gode forbindelser i mange år lokkede datidens store cykelnavne til Bornholm for at deltage i sommerens største cykelbegivenhed, gadeløbet på Sydhavnen i Rønne, husker Kim Mortensen.

– Ellers så vi ham kun i BCC, når han var hjemme på juleferie hos sine forældre. Så havde han som regel cyklen med, så han kunne være med i crossløbene i Onsbæk 2. juledag.

Mindeord

Fra den tidligere sportsredaktør på Bornholms Tidende og formand for Bornholms Cycle Club, Erik Ljunggren, Frederiksberg, har vi modtaget disse mindeord i anledning af Gert Madsens død:

Gert Madsen var en stjerne, men altid med jordforbindelse, og selv på de vanskeligste bakketoppe fik man altid et smil og en påmindelse om: Bare rolig, jeg klarer den!

Gert havde en indstilling til sin sport, familien og sit liv i øvrigt, der i dag ville have givet ham endnu større muligheder for at komme til tops, også internationalt. Men han nåede så meget også dengang, hvor det hele startede i Bornholms Cycle Club.

Jeg glemmer aldrig den dag, hvor jeg kørte ned til Gerts familie i Fiskerstræde for at meddele dem, at han var blevet kåret som den første Årets Sportsmand på Bornholm. Alle græd af stolthed, og Gert levede op til prisen, så vi dag mindes ham oppe blandt de øvrige stjerner.