Vintertid er usundt

Vintertid er usundt
Hvorvidt bisonoksers sundhed bliver påvirket af vintertid, er det ikke lykkedes Bornholms Tidende at opklare. Men de ser dog ud til at trives i sne. (Arkivfoto)
NYHED | 26. OKT 2024 • 10:19
NYHED
26. OKT 2024 • 10:19

Din seng forærer dig en ekstra time i nat. Men ifølge forskere kan det være en uvelkommen gave.


Når klokken bliver 03:00 natten mellem lørdag og søndag, skal uret stilles en time tilbage. Det er fordi, vintertiden (som vanligt) gør sit indtog, hvilket giver mulighed for den famøse ekstra time under dynen.

Søndag morgen er det ifølge klichéen tid til at stille havemøblerne ind, og nu skal Nefa-lygten snart i brug, når man cykler hjem fra arbejde. (I fald der er tale om et 8-16 job). Men ifølge flere forskere er der ikke noget positivt at sige om tidsskiftet mellem sommertid og vintertid. Nogle mener, at vintertid udløser flere blodpropper, mens andre er kommet frem til, at det kan udløse depressioner. Det har Videnskab.dk skrevet et par interessante artikler om (og nummer to).

Er tiden normal?

At vintertid kaldes for vintertid, er i grunden lidt noget pjat. For vintertid er den rigtige tid og burde kaldes ”normaltid.” Det er man også helt bevidst om i lande, der begår sig på engelsk, hvor det kun er sommertid, som har sit eget navn. Det er dog en smule længere end den danske udgave og hedder ”daylight saving time”.


Sommertid har gjort sit indtog mange steder i verden, og det er sket lidt efter lidt. Østrig og Tyskland lagde for den 30. april 1916. Der var krig. Det var dyrt. Og ved at forlænge nætterne om sommeren kunne man spare lidt på energikontoen.

Danmark fulgte trop tre uger senere. Den 21. maj satte vi også første gang vores ur en time frem, og langsomt vandt den model indpas rundt om i verden. Rusland hoppede sommertidsvognen året efter. USA begyndte at stille urene frem og tilbage i 1918, og sådan gik det slag i slag. I mange lande. Men absolut ikke i alle. Kun borgere i omkring 70 lande skal i skrivende stund skrue på uret to gange om året. Resten slipper.

Det kan de ikke blive enige om i EU

Siden 1980 har det været at krav, at alle EU-lande skulle indføre sommertid. På den måde sikrede man, at der ikke længere gik kludder i unionens tidszoner, og eftersom det var før den gang, at smarte ure og telefoner stillede sig selv, kunne det give knas med rejseplaner og møder på tværs af landegrænser.

Men for fem år siden begyndte Europa-Parlamentet at gøre sig tanker om, hvorvidt sommertid skulle afskaffes igen. Det var dog ikke nogen let omgang, for der opstod uenighed landene imellem om, hvad der er i grunden bør være normaltid. Argumenterne var soleklare: Vil vi helst have en times lys mere om morgenen i de mørke timer, eller er det skønnere med en lidt længere eftermiddag om vinteren. Og vice versa om sommeren. Alle medlemslande blev bedt om at gøre deres stilling op: Permanent sommertid eller permanent normaltid. Svaret skulle sendes til Bruxelles senest den 20. april 2020, og så var målet at afskaffe den ene eller anden tid fra 2021.


Det viste sig, at flertal af lande ønsker permanent sommertid. Men det kan de lande foreløbig skyde en hvid pind efter. For Ministerrådet i EU viste sig til gengæld at være uenige i parlamentets tidsskifteønske, så her og nu er sagen gået i hårdknude, og normaltid forbliver indtil videre som normalt.

Det skal i øvrigt understreges, at Bornholms Tidende ikke opfordrer læserne til at sætte stille vækkeuret til klokken tre i nat for at ringe vintertiden ind. Avisen vil ligeledes afstå fra rådgivning om havemøbelsituationen af hensyn til terrassevarmerindehavere og folk med tykke tæpper.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT