Museet, der arbejder og forsker i medicinsk kulturarv, kategoriserer ampullerne som "klassiske medicin- eller vaccineampuller, hvorfra man trak indholdet op i en sprøjte."
Med tanke på grundens fortid som Blykobbe Sanatoriet, hvor man blandt andet behandlede turberkulosepatienter, tilføjer man:
"Fundstedet kunne få en til at tænke, om det kan være Calmette, som blev brugt til vaccination mod tuberkulose."
Som man tidligere kunne læse i Tidende er godt 40 af de fundne ampuller indleveret til Bornholms Politi, mens de resterende 20 stykker fortsat ligger begravet på efterskolens grund.