Hvad kan det være?
Det eksotiske fund har sat godt skub i fantasien hos både lærer og elever, der straks begyndte at gætte på, hvilken historie disse ampuller mon gemmer på.
Her spekulerede man i alt fra stoffer over steroider til, at de særlige ampuller måske havde rod i grundens fortid som Blykobbe Sanatoriet, som det var frem til 1980.
– Vi har mange bud, og man kunne måske især forestille sig, at det havde tilknytning til det lungesanatorium, der lå her for 40 år siden. Har man bortskaffet medicinsk affald dengang ved at grave det ned på grunden? Det kan jo tænkes, siger Bjarne Holm.
Det var eleverne Rasmus Gabriel Saldern Tipsmark og Carl Riesenhuber Hofman, der sammen gjorde fundet. Og også de er fuld af spørgsmål.