Teaterchef Jens Svane Boutrup siger i pressemeddelelsen:
– Vi er rigtig spændte på netop denne forestilling, fordi den benytter avanceret lydteknik, som vi ikke rigtig har set tidligere på Rønne Theater. Som tilskuer får man høretelefoner på under hele forestillingen og oplever ’INSIDEREN’ selv på scenen, i hovedet og med 3D-lyd og andre karakterer i ørerne. Sammen med videodesign og scenografien skaber det tilsammen en intens spændings- og sansemættet oplevelse, som går lige i kroppen. Og dertil giver den måske også en lyst til at vide mere om skandalerne og vores egen lille grådighed og måde at leve på.
På grund af teknikken, hvor alle tilskuere hver får et sæt høretelefoner på, er der kun plads til 120 publikummer til forestillingen.
’Insideren’ spiller på Rønne Theater den 7. december klokken 19.30 og varer 65 minutter.
Forestilling er produceret af Teatret Katapult.