Trøst imødegår kritik: Vi vil gerne fortælle om det, vi ved skal ske

Trøst imødegår kritik: Vi vil gerne fortælle om det, vi ved skal ske
De første protestskilte mod energiøen blev luftet ved borgermødet den 26. april, hvor regionskommunen, Energinet og Energistyrelsen fortalte om megaprojektet, der efter regeringens skøn vil koste omkring 70 milliarder kroner at realisere. Arkivfoto: Jakob Nørmark
NYHED | ABONNENT | 16. NOV 2022 • 05:30
Jakob Nørmark
Journalist
NYHED | ABONNENT
16. NOV 2022 • 05:30

Borgermødet i Aakirkeby på tirsdag i næste uge bliver det tredje store borgermøde om energiøen. 

Efter det seneste borgermøde i april var mange deltagere frustrerede over manglen på svar. I lørdagsavisen blev kritikken gentaget af Fridrik Adamsson fra Borgerforeningen Energiø Bornholm, en sammenslutning som blev stiftet af en gruppe naboer i kølvandet på borgermødet.

– Selv på borgermøderne bliver man bare sendt rundt fra den ene til den anden, og der er ikke nogen, der vil fortælle, hvad der skal ske, sagde Fridrik Adamsson i Tidende.

Borgmester Jacob Trøst (K) finder imidlertid ikke påstanden helt rimelig.

”Jeg vil gerne understrege, at det vi og Energinet samt Energistyrelsen ved, skal ske, vil vi alle meget gerne fortælle om”, skriver han i en mail til Tidende.

Jacob Trøst og forpersonen for natur-, miljø- og planudvalget, Helle Munk Ravnborg (EL), repræsenterer Bornholms Regionskommune på borgermødet. Da høringen ikke handler om den lokale planproces, er det denne gang Miljøstyrelsen og Energinet, som arrangerer borgermødet. At regionskommunens ledende politikere tropper op og engagerer sig, er et eksempel på, at kommunen arbejder for at sprede informationen om megaprojektet til borgerne, mener Jacob Trøst.

Arbejder for fuldstændig åbenhed

Borgmesteren peger også på, at kommunen løbende lægger information ud på hjemmesiden ”energiobornholm.dk” og gerne stiller op, når borgerne har spørgsmål.

”Således har både jeg og vores planafdeling haft møder/dialog inden for den seneste tid med repræsentanter fra foreningen Energiø Bornholm og andre borgere”.

Han henviser desuden til, at Energinet har angivet en kontaktperson i det brev, naboerne i området har modtaget om høringen, der er i gang nu, og at naboerne endelig skal tage fat i kontaktpersonen.

”Vi politikere er alle interesseret i, at processen er fuldstændig åben og gennemsigtig, og det vil vi fortsat arbejde for”, skriver Trøst, som bemærker, at kommunen stadig ikke ved meget om CIP og Ørsteds foreslåede havvindmølle- og brintprojekt.

På Bornholm er det regionskommunen som gennemfører den lokale planproces med kommuneplantillæg og lokalplan og miljøvurdering af disse. På Sjælland varetages planlægningen ikke af kommunerne, men af staten med Bolig- og Planstyrelsen som planmyndighed.

Borgermødet afholdes på tirsdag, 22. november, i Aakirkebyhallerne og starter klokken 18.30. Forventet sluttidspunkt klokken 21.

Energiø Bornholm og miljøkonsekvensundersøgelserne

Energiø Bornholm skal kunne modtage op til 3 GW havvind fra nye havmølleparker. Møllerne skal placeres 15–45 km syd for Bornholm, og parkerne vil kunne forsyne 3,3 millioner husstande med strøm.

Energiø Bornholm forventes fuldt idriftsat i 2030. På sigt forventes energiøen at ville kunne tilkoble flere lande og teknologier, der kan lagre eller omdanne strømmen fra havvindmøllerne til for eksempel andre grønne brændstoffer gennem power-to-X-anlæg.

Høringen til projektet ”Transmissionsanlæg til opkobling af vindenergi” er en del af det samlede projektprogram for Energiø Bornholm. Det omfatter alle transmissionsanlæg til opkobling af vindenergi, dvs. højspændingsstationer og kabelanlæg på Bornholm og på Sjælland samt søkabler, der forbinder de to landanlæg.

Kablerne skal etableres på havbunden, hvor de enten graves ned eller dækkes med beskyttende stensætninger. Det dobbelte kabel vil få en samlet længde på cirka 345 km.

Energinet er bygherre for projektet, mens myndigheden bag miljøvurderingen (VVM) er Miljøstyrelsen.

Fakta: Miljøstyrelsen/Energinet