Seniorøkonom hos Kraka Andreas Lund Jørgensen vurderer på baggrund af Concitos nye beregninger, at samfundet vil komme til at bruge for mange penge på landbruget.
– Jo mere vi betaler dem for at producere, desto dyrere bliver det at betale dem for at lade være med at producere på de steder, hvor vi skal tage hensyn til drikkevand, vandmiljøet eller biodiversitet, siger han til Information.
I Concitos beregninger er det EU-støtten, som udgør det største beløb på omkring 8,3 milliarder kroner årligt til landbruget.
Erhvervet beskæftiger i dag to procent af arbejdsstyrken. Desuden optager landbruget 60 procent af det danske areal.