Sparepærer redder måske julebelysningen: – Vi overvejer, hvilket signal vi sender

Både i Rønne og Nexø stejler man ved tanken om at skrinlægge årets julebelysning i energikrisens navn. Det er dog ikke sikkert, at alt bliver som det plejer.

I kølvandet på flere pressemøder om energikrisen bliver der skruet ned for varmen i offentlige bygninger, vandtemperaturen sænkes i svømmehallen, de tykke trøjer og sutskoene er blevet fundet frem i klasseværelserne på Fyn og i to store jyske byer har stormagasinet Salling meldt ud, at julebelysningen ikke kommer til at lyse op fra deres facader.

For mange begynder skrækscenarierne måske allerede at melde sig: Skal gågaden stå mørk hen under julehandlen?

Men så galt kommer det ikke til at gå på Bornholm, hvis du spørger Carsten Aalling, som er formand for Erhvervsgruppe Øst. De plejer at sætte lyskæder op over gågaden i Nexø.

– De sidste fem-ti år har vi brugt LED-lys, så en julekæde bruger slet ikke så meget strøm som de glødepærer, man brugte inden da.

Han kan faktisk ikke helt sige, hvad kæderne koster på el-regningen, for elektriciteten plejer at blive trukket fra forskellige butikker, så regningen på den måde bliver splittet. Men han er overbevist om, at de stigende elpriser ikke kommer til at gøre en forskel.

– Man kan måske sige, at de her LED-pærer, de redder julen mange steder, for selvom prisen stiger tre gange, så er den mængde af el, vi bruger på kæderne, så lille, at det ikke gør nogen forskel.

Worst case

Helt så skråsikker er Jan Bidstrup fra Rønne Handelsstandsforening dog ikke, selvom han også har svært ved at forestille sig, at julelysene ikke kommer op, som de plejer.

– Der er begyndt at dukke ting op til overfladen, der får os til at sætte spørgsmålstegn ved, om alting bliver som det plejer, fortæller han.

Han er først i de seneste dage begyndt at overveje, om det kan have betydning for den hyggelige julestemning i Rønnes midtby.

– Vi overvejer da, hvad det er for et signal, vi sender. Vi skal jo spare på strømmen, selvom det er LED-pærer, fortæller han.

Han forestiller sig, at butikkerne og foreningen skal mærke folkestemningen, før de sætter julelysene op.

– Jeg håber inderligt, at det hele kommer op, men hvis der kommer et pres udefra, så er worst case, at vi springer over det i år, hvis vi føler, at man ikke kan være det bekendt, forklarer han.

Opsætningen af julelysene giver ikke kun en elregning, men også en stor regning for selve opsætningen og nedtagningen af julepynten. Den regning plejer alle butikkerne i gaden at dele, men hvis nogle af butikkerne trækker sig, fordi de i forvejen står med store udgifter, så bliver det endnu dyrere for de andre butikker. Det scenarie kan også udfordre julebelysningen. Jan Bidstrup vil dog sætte alt ind på, at julen skal være, som vi kender den.

– Det ville virkelig være ulykkeligt, hvis byen skal stå mørk hen. Julen skal man ikke sådan pille ved. Det kan godt være, at tingene er anderledes i år, men vi vil i hvert fald gøre, hvad vi kan, for at alt bliver, som det plejer.

Ville være en lyseslukker

I Nexø vil de også lægge alt hjerteblodet i, at alting skal blive som det plejer. Det gør nemlig byen attraktiv, når der er pyntet op til julehandlen. Her er Carsten Aalling dog åben overfor tiltag, der kan spare lidt på elektriciteten – måske bare for et syns skyld.

– Vi snakker måske om, om vi kan forkorte tiden, hvor lyset er tændt. Måske kan vi bruge tidstyring, så lyset er slukket en tredjedel af tiden eller måske halvdelen, så vi har det på, når der er allermest travlt i gaden, siger han.

Han mener dog ikke rigtig, at julekæderne med de strømsparende LED-pærer giver mening at snakke om i forhold til en luft til luft-pumpe eller en af de glødepærer, som ofte pryder facaderne på offentlige bygninger.

– De skal komme med et regulært forbud, før vi ikke sætter julelysene op. Vi vil gerne være en stemningsfuld juleby, og når nu de nye pærer kun bruger en hundredendedel af den strøm, vi tidligere brugte på julebelysning, så ville et forbud virkelig være en lyseslukker, siger han.