Formand Jan Mørk fortæller i en mail til Tidende, at Tejn Vandværk transmitterer sin generalforsamling live på videotjenesten Youtube.
– Dette for at kunder, som ikke har mulighed for at deltage, kan følge med direkte eller se den i en periode derefter, fortæller Jan Mørk.
Det er bare at søge på Tejn Vandværk, så kan man finde transmissionen, som begynder samtidig med generalforsamlingen, nemlig torsdag klokken 19.