Påbud skal sikre drikkevandsboringer

To lodsejere risikerer påbud, fordi de ikke har indgået en frivillig aftale med kommunen.

Drikkevand og sprøjtemidler er en dårlig cocktail. Derfor har staten pålagt landets kommuner at beskytte områderne omkring drikkevandsboringer mod forurening med pesticider. Det sker primært gennem frivillige aftaler, men her på Bornholm overvejer kommunen at give et par påbud.

Arbejdet foregår på den måde, at Miljøstyrelsen har udpeget nogle boringsnære beskyttelsesområder, hvor risikoen er ekstra høj for, at sprøjtemidler ender i drikkevandet. Derefter bliver områderne gennemgået af kommunen, og hvor det er nødvendigt, arbejder den på at indgå frivillige aftaler med lodsejerne.

Her på Bornholm udlagde Miljøstyrelsen i 2019 83 boringsnære beskyttelsesområder.

Formel underskrift mangler

35 af disse udgik, fordi området var permanent skov, naturområde eller på anden måde ikke i konventionel drift. Yderligere 12 udgik på baggrund af risikovurderingen, som for eksempel viste, at grundvandsdannelsen skete uden for området. Dermed var der 36 tilbage, og for 31 af dem har kommunen indgået en frivillig aftale med lodsejeren. Det efterlader fem områder, hvor der stadig er forhandlinger, og i tre tilfælde er en aftale udformet, og der mangler blot en formel underskrift.

Tilbage er to boringsnære beskyttelsesområder, hvor kommunen ikke er sikker på, at der kan opnås enighed inden tidsfristen, som udløber den 1. marts.

Økonomiske konsekvenser

Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, skal kommunen give lodsejer et påbud om tiltag til at sikre beskyttelsen. Det skal ske mod en fastlagt erstatning efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

Det anbefaler kommunaldirektøren, at kommunen gør, og den anbefaling skal kommunalbestyrelsen tage stilling til.

Det fremgår af sagen, at eventuelle påbud ikke vil have nogen økonomiske konsekvenser for kommunen.