Nye affaldstakster på vej

NOTITS | MILJØ | Tirsdag 20. juni 2023 • 07:59
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | MILJØ | Tirsdag 20. juni 2023 • 07:59

De regulerede takster for affaldstømning fremgår af ejendomsskattebilletten.

I april vedtog kommunalbestyrelsen nye takster for tømning af renovation. De er nu på vej ud til folk på en ny ejendomsskattebillet, som ejere af ejendomme på Bornholm snart modtager. Det fremgår af regionskommunes hjemmeside.

Afsættet for de nye takster er Landsskatterettens beslutning om, at der ikke længere skal opkræves moms af affaldsydelser. Det har ført til en genberegning af taksterne, der betyder, at de falder for 89 procent af de bornholmske husstande. For eksempel sparer husstande med sækkeløsning mellem 125 og 275 kroner om året i forhold til taksten fra 2022.

De nye takster vil fremgå af ejendomsskattebilletten for 2023. Der vil ske en regulering i forbindelse med opkrævningen for andet halvår 2023, og man skal ikke selv gøre noget. Har man efter den 15. maj ændret på, hvor ofte man får hentet affald, er det ikke med på ejendomsskattebilletten, men vil det blive efterreguleret senere.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT