Nøglespiller frygtede at energiøen ville blive skrottet

Energiø Bornholm var blevet taget af bordet, hvis partierne bag aftalen om havvind ikke havde fundet 17,6 milliarder at skyde ind, siger Baltic Energy Islands direktør, der står ved, at han var nervøs, mens partierne forhandlede.

– Energiø Bornholm er reddet med aftalen her.

Det siger Søren Møller Christensen, direktør i konsortiet Baltic Energy Island, hvor Beof, Rønne Havn og kommunen arbejder sammen med blandt andre DTU og Ørsted om at bruge energiøen til at udvikle nye løsninger, der i sidste ende kan skabe et nyt energisystem på verdensplan.

Ser du sådan på det, at energiøen har været reelt truet?

– Ja. Hvis aftalen her ikke var blevet landet, havde der ikke været økonomi i projektet, og så var Energiø Bornholm ikke kommet. Så det gode og det store i aftalen er, at partierne har stået sammen om en økonomisk model, som man regner med kan sikre Energiø Bornholm

Var du reelt nervøs for, at energiøen skulle gå på gulvet?

– Jeg var nervøs for to ting: Om den usikkerhed, der er blevet skabt om projektøkonomien – og for, om der ville være partier, der trådte ud af aftalen. Det er en aftale, der strækker sig over mange år, så jo flere partier der er med, desto mere sikkert står aftalen, siger Søren Møller Christensen.

– Jeg vil ikke sige, at jeg har været voldsomt nervøs, men jeg har da været nervøs. Men jeg har også haft en tro på, at der stadig ville stå et stort flertal bag energiøen, også fordi den er vigtig for 2030-målsætningen, siger han.

Vigtige ekstra vindmøller

I praksis blev tvivlen, om Energiø Bornholm ville blive virkeliggjort eller droppet skabt af, at nye prognoser for energiøens projektøkonomi undervejs i forhandlingerne viste sandsynlige store milliardunderskud.

– Vi har gået og ventet på, hvordan partierne vil håndtere de udfordringer, der har vist sig at være med projektøkonomien i Energiø Bornholm. De udfordringer er med aftalen blevet løst på en måde, så alle partierne stadig er med, siger Søren Møller Christensen.

– Det er også blevet skrevet ind i aftalen, at partierne anerkender behovet for lokal opbakning omkring Energiø Bornholm, og at der skal forhandles videre om kompensation til naboerne. Det er en stor cadeau til det arbejde, som kommunen har udført, siger han.

Søren Møller Christensen ser det som meget vigtigt for Bornholm, at der ud over energiøens planlagte 3 gigawatt også bliver udbudt 800 megawatt ekstra kapacitet fra yderligere havvindmøller ud for Bornholm.

De ekstra vindmøller går i havvind-sprog under navnet "overplanting". Med den nye aftale voksede de oprindeligt planlagte 600 megawatt i overplanting til 800 megawatt fra havvindmøller, der skal være stillet op senest i 2032.

De yderligere 800 megawatt bliver udbudt på rent kommercielle vilkår uden statsstøtte. De 800 ekstra megawatt ligger til at blive omsat til brint eller andre grønne brændstoffer og dermed blive en ny bornholmsk baseret industri i stor skala.

– De ekstra 200 megawatt i overplanting øger muligheden for at få en økonomisk bæredygtig produktion af power-to-x, siger Søren Møller Christensen.

– Hvad enten den ekstra kapacitet så skal kobles på brintledningen til Tyskland eller bruges som grønt brændstof til skibe i et bunker hub, betyder den øgede volumen en bedre mulighed for at skabe en bæredygtig økonomi ud af overplantingen. Det er vigtigt, fordi vindmøllerne i overplantingen skal stilles op uden statsstøtte, siger han.

Også som borger på Bornholm er Søren Møller Christensen tilfreds med den nye aftale om havvind. Også selvom aftalen ikke rummer noget konkret om hverken kompensation til naboer eller til kommunen – eller nogen håndfast garanti for, at det bornholmske elnet bliver koblet på energiøen.

– Arbejdet fortsætter. Man har kunnet få noget igennem med den her aftale, og det har hele tiden været klart, at vi kunne få nogle ting med i aftalen om udbuddet af havvind, og at der så ville være nogle ting, som vi kan håbe på at få med i senere aftaler, siger Søren Møller Christensen.

– Hvis projektøkonomien i energiøen ikke havde været udfordret, havde der nok været mere fokus på de andre ting, der nu ikke kom med. Men der er jo også grænser for, hvor mange politiske dagsordener man kan rejse på én gang.