Mulige nye havvindmølleparker kan gøre landanlæg større

Selskabet bag planen om to nye havvindmølleparker ud for Dueodde og Svaneke lægger op til at slutte parkerne til Energiø Bornholms kommende transformerstation syd for Aakirkeby. Det vil sandsynligvis gøre et større landanlæg nødvendigt. Kommunens høringssvar giver grønt lys til en forundersøgelse, men beder samtidig om flere informationer om blandt andet landanlægget.

Energiø Bornholms kommende landanlæg syd for Aakirkeby er planlagt til at fylde 70 hektar og blive 25 meter højt. Men måske bliver det endnu større.

For nu vil investeringsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) gerne opføre to havvindmølleparker mere ud over de to, som staten planlægger. Og CIP opererer med at slutte strømmen fra sine mulige havvindmølleparker 41 kilometer ud for Svaneke og 25 kilometer ud for Dueodde til det samme landanlæg, som staten vil opføre.

Med en samlet tiltænkt kapacitet på tre gigawatt står CIP's to mulige havvindmølleparker til at blive lige så store som de to parker, som staten vil opføre som Energiø Bornholm. Kommunens embedsværk venter, at et større landanlæg vil blive nødvendigt, hvis CIP får lov at opføre de to havvindmølleparker og slutte strømmen til energiøens transformatorstation.

CIP har i første omgang søgt om at måtte gennemføre forundersøgelser. Det er det første af i alt tre skridt, der er nødvendige frem mod, at CIP regner med, at de to havvindmølleparker øst for Bornholm kan begynde at producere energi i 2028 eller 2029.

Regionskommunen godkender i sit høringssvar til Energistyrelsen, at CIP kan sætte forundersøgelser i gang. Samtidig beder borgmester Jacob Trøst (K) på kommunalbestyrelsens vegne CIP om flere informationer.

Erhvervsudvalget godkendte mandag borgmesterens udspil til kommunens høringssvar. Ud af i alt tre mulige ulemper ved endnu en havvindmøllepark bliver landanlæggets størrelse omtalt som den første.

"Der lægges op til, at havvindmølleparkerne skal nettilsluttes ved Energiø Bornholms transformerstation på land syd for Aakirkeby. Dette kan betyde, at der skal benyttes øget areal til yderligere anlæg. Det oplyses ikke hvor meget i givet fald", skriver Jacob Trøst i høringssvaret.

Energinet kan ikke svare

CIP vil skulle afklare det med Energinet, hvis strømmen fra CIP's to mulige vindmølleparker også skal bringes i land i energiøens transformerstation. Derfor har kommunen spurgt Energinet hvilke konsekvenser det vil få for størrelsen på energiøens landanlæg, hvis CIP skal have opfyldt sit ønske.

Energinet har dog ikke været i stand til at svare. For Energistyrelsen har ikke bedt Energinet om at indarbejde CIP's ønske om også at bruge Energiø Bornholms landanlæg i sine planer for energiøen.

I stedet prøver regionskommunen nu med sit høringssvar om at få CIP til at løfte sløret for sine mere præcise tanker om, hvor stort et landanlæg investeringsselskabet ser behov for.

"Hvad er ansøgers planer her, hvornår afklares nærmere med Energinet, og hvordan vil ansøger sikre, at disse arealer afsøges og indrettes med mindst mulig negativ effekt på lokalområdet?" spørger Jacob Trøst i kommunens høringssvar.

Kommunens to andre bekymringer handler om, at to havvindmølleparker mere også vil gøre flere havkabler nødvendige – og at to ekstra havvindmølleparker øst for Bornholm kan spille negativt ind på fiskeriet, fordi CIP lægger op til at forbyde fiskeri med bundtrawl i mølleområdet.

"Der lægges op til, at kabelføring ilandføres på Bornholms sydkyst, hvor der i givet fald skal anvendes øget areal til kabler i forhold til det, som Energinet kommer til at benytte. Hvad er ansøgers planer her, hvornår afklares nærmere med Energinet, og hvordan vil ansøger sikre, at disse arealer afsøges og indrettes med mindst mulig negativ effekt på lokalområdet?", vil det derfor også lyde i kommunens høringssvar, der endelig vender sig mod fiskernes forhold.

"Der lægges op til, at der ikke må bundtrawles ved møllearealerne. Dette kan have konsekvenser for lokale fiskere. Går ansøger i dialog med de resterende bornholmske fiskere i forhold til at afklare mulige konsekvenser. Hvilke eventuelle afbødende foranstaltninger kan ansøger forestille sig?".

Høringsfasen slutter den 29. september. Herefter vil klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) afgøre, om CIP må starte en forundersøgelse.

Hvis ministeren giver grønt lys, og hvis CIP vælger at gå videre med projektet efter forundersøgelsen, vil investeringsselskabet senere skulle søge om at måtte opføre de to havvindmølleparker. Får CIP også lov til det, vil selskabet endelig skulle søge om at måtte udnytte energien fra de to havvindmølleparker.

Vælger CIP at gå hele vejen med sin plan, vil regionskommunen også være høringspart i de to næste høringsfaser.