Har kørt uden formel ledelse
DN Bornholm har været gennem et år, hvor man ikke har kunnet stille med en forperson.
Siden Anna Sofie Poulsen i slutningen af 2022 trak sig, er der nemlig ikke trådt en afløser ind. Og selvom arbejdet er blevet løftet som et kollektiv med en række tovholdere, der har taget ansvar for konkrete indsatser og områder, er erkendelsen også, at det er ønskværdigt at have en formel ledelse.
I det kommende år fortsætter DN Bornholm arbejdet for naturen som et fællesskab, selvom foreningen nu har konstitueret sig med en forkvinde og en næstformand. Den nye konstituering skal blandt andet gøre foreningen mere tilgængelig for pressen og andre interessenter, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.
Udover den nye forkvinde blev Christian Prip valgt som næstformand, mens Christina Thurmann er valgt til sekretariatet.