Fra havvind til brint: CIP lægger op til storstilet bornholmsk power-to-X-anlæg

Virksomheden bag ideen om at opføre to havvindmølleparker øst for Bornholm har været på Bornholm for at møde de lokale aktører. Copenhagen Infrastructure Partners er indstillet på, at deres havvindmøller ikke nødvendigvis bliver koblet til elnettet. Derimod skal strømmen først og fremmest omsættes til brint eller andre brændstoffer på et bornholmsk elektrolyseanlæg.

Meget er gennem de seneste tre år sagt og skrevet om vindmølleprojektet Energiø Bornholm, som ventes at være klar til at producere strøm fra hundredvis af havvindmøller i 2030. Derfor virker det utroligt, hvis det statslige megaprojekt virkelig skulle blive overhalet indenom af et havvind-projekt af samme størrelse på den anden side af Bornholm. Men det er ambitionen hos Copenhagen Infrastructure Partners – ofte bare kaldet CIP. Virksomheden indsendte i juni ansøgninger til Energistyrelsen om at opføre to havvindmølleparker på hver 1,5 gigawatt – den ene med flydende vindmøller – øst for Bornholm, og målet er at blive hurtigere færdig med byggeriet end aktørerne, der vinder statens udbud. Det fortæller direktør i CIP Magnus Brogaard, da Tidende lægger vejen forbi det pengestærke firmas domicil i Københavns Nordhavn.

– Det, som er unikt ved de her projekter, er, at vi er stand til at levere dem tidligt og forud for de statslige udbud ved Rønne Banke, som ventes at stå klar i 2030. Vi forventer at kunne levere de her projekter i 2027 og dermed være med til at starte det hele op.

Indtil videre er CIP et skridt bagefter energiøen. Den første fire uger lange høringsrunde er overstået. Ansøgningen, som Tidende omtalte, da høringen gik i gang, ligger nu hos Energistyrelsen. Den kommende klima-, energi- og forsyningsminister skal efter et valg beslutte, om CIP skal have tilladelse til at lave forundersøgelser. Sidst på året håber CIP på at få tilladelse til at gå videre med forundersøgelserne til havs.

Magnus Brogaard er direktør i Copenhagen Infrastructure Partners, der som fondsmanager med flere pensionskasser og andre investorer i ryggen opererer inden for blandt andet havvind, landvind, solenergi, power-to-X og biomasse i hele verden.

Grøn brint

Hvordan kan man overhale et statsligt ejet havvindmølleprojekt, der er afhængig af kabler til Sjælland og Tyskland? Har CIP ikke brug for de samme forbindelser, og bliver landanlæg og kabler ikke nødt til at udvides for at have plads til den ekstra elektricitet? Det kunne man tro, men i CIP’s plan er det primære output ikke strøm til elnettet i Østersølandene. Det er tværtimod grønne brændstoffer, først og fremmest brint produceret ved hjælp af elektrolyse på et power-to-X-anlæg, som CIP ønsker at opføre på Bornholm.

– Vi regner ikke med at få fuld adgang til det kollektive elnet i forbindelse med de to foreslåede projekter. Energinets forbindelse til Tyskland og Sjælland og anlægget regner vi med er dimensioneret til Energiø Bornholm. Derfor forventer vi, at vores power-to-X-projekt vil være den absolut primære aftager, siger Magnus Brogaard.

– Vi er ret sikre på, at vi har både kompetencerne og midlerne til at skabe sådan et power-to-X-anlæg.

Så outputtet fra havvindmølleparkerne er faktisk i høj grad power-to-X, altså forskellige grønne brændstoffer?

– Ja.

Hvilke former for grønne brændstoffer har I at vælge imellem på Bornholm? Kan du fortælle om jeres overvejelser?

– Det første og primære produkt er jo grøn brint. I elektrolyseprocessen spalter man vand og får brint, og den tænker vi kan føres via rør til Tyskland og bruges i deres brintnet. Noget af det, vi vil kigge på, er ambitionerne om at levere grønne brændstoffer til skibstrafikken, og her tænker jeg umiddelbart på ammoniak, siger Magnus Brogaard, der i september mødtes med Rønne Havn under besøget på Bornholm.

Rønne Havn er i samarbejde med blandt andre Ørsted, Molslinjen og Topsøe med i et konsortium, der arbejder med planer om at producere grønt skibsbrændstof på Bornholm og populært sagt etablere en tankstation for fartøjer i Østersøen. I CIP kan man godt se sig som en aktiv medspiller, men de afgørende beslutninger om, hvad de store strømmængder fra østlige havvindmølleparker skal omsættes til, bliver først truffet senere.

– Så udestår spørgsmålet om, hvor meget vi eventuelt kan tænke vores projekt ind i de planer, som Rønne Havn har for grønne brændstoffer til skibe? Hvor meget kan tænkes ind i et aftag til Tyskland, hvor man i givet fald skulle lægge et rør. Nu er det generelt meget billigere at flytte energi via rør end ved el-transmission, så på den måde kan der være en case. Arbejdet med de planer ligger og venter på, at vi kan komme i gang med forundersøgelserne, siger Magnus Brogaard.

Det kan også komme på tale at levere strøm til elnettet, fortæller CIP-direktøren – enten gennem en kobling til det bornholmske elnet eller via Energinets fremtidige transformatoranlæg på Sydbornholm og derfra videre til Sjælland og Tyskland gennem energiø-kablerne.

– Det kan måske foregå over to faser – først med en adgang til det bornholmske net og senere kan man se på, om man kan kobles til energiøens nye anlæg og få lidt kapacitet fra 2030. Men vi tror, det bliver en relativt begrænset mængde, så man skal forestille sig, at havvindmøllerne leverer produktionen ind til et power to X-anlæg, som vi selvfølgelig skal finde ud af, hvor det skal ligge – og hvor meget det kommer til at fylde. Det kan jeg ikke svare dig på endnu, siger Magnus Brogaard.

Den østlige park har i forundersøgelsesområdet en vanddybde på 85-100 meter, og CIP’s plan er derfor at gøre brug af flydende fundamenter. ”Bornholm Bassin Øst forventes at blive udviklet som Danmarks første flydende havvindmøllepark, hvor innovative teknologier og elementer bringes i spil”, skriver CIP i ansøgningen. CIP arbejder også med flydende vindparker i blandt andet Italien, Skotland og Korea.

Nedgravet power-to-X

Han forklarer, at CIP for alvor vil sætte gang i arbejdet med at placere og dimensionere et power-to-X-anlæg og kabelforbindelser på land, når/hvis virksomheden får grønt lys til at tage hul på forundersøgelserne.

– Vi har ikke en detaljeret beskrivelse af præcist, hvordan de anlæg skal se ud, og hvor store de bliver. Men det vil være det, vi vil fokusere på at få på plads, så snart vi har en tilladelse til at gå i gang med at indsamle data. Vi har i CIP arbejdet en del med det visuelle udtryk på power-to-X-delen, blandt andet i forbindelse med vores øer i Nordsøen. Kan man grave dem ned? Det mener vi godt, at man kan – i hvert fald delvist. Kan man integrere dem i naturen? Det mener vi også. Der ligger nogle indledende tanker om, hvordan man får dem integreret i omgivelserne.

Som man kan fornemme af svarene, er CIP’s overvejelser om, hvordan energien fra havvindmølleparker specifikt skal bruges, stadig i en indledende fase. Havvindmølleparkernes endelige størrelse er også usikker, og de to ansøgninger skal opfattes som bruttoansøgninger, fortæller direktøren.

Skal det forstås sådan, at jeres to projekter hver især har en størrelse på "op til" 1,5 gigawatt?

– Ja. Men det er klart, at vi gerne vil have noget skala og en vis størrelse i dem. De er lavet med henblik på at kunne opnå stordriftsfordele. Det er også årsagen til, at vi har rykket projekterne så langt væk fra kysten, siger Magnus Brogaard.

Han har svært ved at svare på, hvor store havvindmølleparkerne ved Bornholm som minimum skal være, for at det giver mening at realisere projektet, men han fremhæver flere gange, at ”skala” er et nøgleord.

– Du skal jo også have en dimensionering, som både passer til power-to-X-produktionen, man gerne vil have, og den infrastruktur og det aftag, man har brug for videre derfra. Det er svært at svare på, præcist hvor meget der skal til. Men 1 gigawatt vil jeg sige, at man skal op på.

Den endelige udformning af CIP’s projekt vil afhænge af forundersøgelser og mange andre ting, der endnu ikke er afklaret.

– Det er et meget tidligt stadie, siger Magnus Brogaard.

– Ansøgningerne definerer et bruttoområde, hvor projekterne kan ligge – henholdsvis 41 og 25 kilometer øst og syd for øen. Møllerne kommer ikke uden for de områder, men vi har nu en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse projekterne – både efter hvad vi finder på havbunden, hvilken brug der ellers er af havet, og hvordan vores power-to-X-anlæg skal dimensioneres, siger Magnus Brogaard og fremhæver et par centrale uafklarede spørgsmål:

– Hvad er der plads til på Bornholm i forhold til landanlæg? Og hvad bliver brugen af energien?

Hvor længe har I egentlig haft kig på de her vindområder?

– Vi gik i gang i foråret, siger Magnus Brogaard og fremhæver, at de markante politiske udmeldinger om udbygning med vedvarende energi har spillet ind på CIP’s beslutning om at starte arbejdet op.

– Vi har været igennem al den data, der har været til rådighed om havplaner, maritim trafik, Natura 2000-områder og så videre – og selvfølgelig også kigget på, hvilke områder der er reserveret til statslige udbud. Og så har vi med stor interesse kigget på hele området omkring Bornholm – også med afsæt i de visioner, der ligger for Bornholm som et helt centralt sted for den grønne omstilling. Og rollen som energi-hub i Østersøen, fortæller Magnus Brogaard.

Den sydlige af de to parker er placeret i et område på 350 kvadratkilometer. Møllerne nærmest længst mod vest vil få en afstand på 25 kilometer til kysten. Ligesom den anden park har CIP ansøgt om at lave en forundersøgelse til 1.500 megawatt. Det vil kræve cirka 85 møller.

Startskud på lokal involvering

En lille CIP-delegation besøgte i september Bornholm. På programmet var møder med blandt andre Rønne Havn, Bornholms Energi og Forsyning, regionskommunen og Nexø Havn, der med placeringen kan få en vigtig rolle i forbindelse med driften og vedligeholdelsen af havvindmølleparkerne. CIP vil meget gerne stå bag projekter, som er tænkt ind i lokale interesser og Bornholms rolle som energi-hub, forklarer Magnus Brogaard

– Vi mener, at vi kan være med til at sætte tingene i gang og være med til at sætte nogle standarder for hav- og biodiversitet – og sætte nogle standarder for, hvordan dialogen med lokalbefolkningen kommer til at se ud. Vores tur i sidste uge var startskuddet, fortæller Magnus Brogaard og lover samtidig, at bornholmerne snart får mere materiale om parkerne.

– Vi har lavet nogle visualiseringer, som vi gerne vil vise frem lokalt. De viser, at man stort set ikke kommer til at kunne se dem.

Jeg tror, mange bornholmere gerne vil vide mere om, hvad der skal foregå på landjorden. Hvornår begynder I at interessere jer for den del af projektet?

– Det tror jeg, vi vil gå i gang med i begyndelsen af næste år. Forventningen er, at vi får tilladelsen til at indlede forundersøgelser i slutningen af i år. I 2023 vil vi gå i gang med både tanker og dialog omkring landdelen parallelt med forundersøgelsen ude i havet.

CIP og vindmøllebranchen har – ligesom klimaet og energiforbrugerne i al almindelighed – en interesse i, at udbygningen af havvind kommer i gang i løbet af den næste håndfuld år.

– Alle de statslige udbud ligger til at skulle leveres i 2030, Hesselø måske i 2029. Det kommer til at skabe et kæmpe pres på leverandørkæden. Andre europæiske lande – Holland, Tyskland, Belgien, England, Norge – vil have deres projekter leveret lige præcis der, fordi de politiske målsætninger er lagt i 2030. Det gør, at hvis vi lige kan komme ind med de projekter et par år før, vil der være en stor mulighed – både for at få værdikæden i gang, også for at undgå at blive fanget i en flaskehals. Så det er vores interesse kommercielt, men også leverandørernes interesse i at komme i gang, siger Magnus Brogaard og opsummerer samtalen.

– De næste to år vil vi blive klogere på projektet. Vi er dedikeret til at få leveret nogle skalérbare projekter, som også tager sameksistens med ind i billedet.

Et par timer efter besøget hos CIP tikker en sms ind fra en af de bornholmske repræsentanter, som CIP holdt møde med på Bornholm.

”Hej Jakob, hvis du en dag skulle støde på billeder og dimensioner på et 1,5 GW elektrolyseanlæg, er jeg meget interesseret i at se og høre”. Budskabet om Power-to-X-visionerne er altså nået frem.