Forsker: Bådmotorer presser Østersøens liv

NOTITS | 15. JUL 2024 • 12:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
15. JUL 2024 • 12:00

Når talen falder på Østersøens miljø, handler det sjældent om lydmiljøet, men ifølge en seniorforsker ved Finlands miljøinstitut Syke er mængden af lavfrekvent undervandsstøj steget de seneste år, og det er et problem for livet i det pressede hav.

Det fortæller det finske medie YLE.

Målinger fra tre målestationer i havet viser, at der i gennemsnit er tale om en stigning i støjniveauet på 5-10 decibel på et årti. Det er bekymrende, mener Harri Kankaanpää, for det kan blandt andet gøre det sværere for fiskene at finde føde.

– Fisk bruger meget lyd til at kommunikere. De kan snappe og bruge deres svømmeblære til at producere lavfrekvente lyde. Lyden fra skibs- og bådtrafik har også lave frekvenser og forstyrrer især fiskernes kommunikation, siger han til YLE.

Der er især tale om propellyde, og indtil der bliver lavet mere stille bådmotorer, opfordrer Harri Kankaanpää til, at man enten sætter farten ned eller bruger sejl i stedet for motor.



FÅ ABONNEMENT